Historisk set har der altid været healere, shamaner og kloge koner, der kunne helbrede sygdomme i større eller mindre grad. Denne artikel fortæller kort om healingens historie, fra de ældste arkæologiske tegn på healing fra 60.000 år siden, og op til vore dage.
1. epoke: Urtemedicin
Under urtemedicin hører stort set alt fra planteriget, det kan være for eksempel blade, kviste, rødder eller bark, som er effektive til forskellige former for helbredelse.
Urtemedicinen går rigtig langt tilbage i tiden, og strækker sig frem til vore dage, hvor den stadig bruges aktivt. Hvor lang tid tilbage i tiden urtemedicinen går, er svært at dokumentere, men der er arkæologiske fund, der tyder på, at mennesker brugte lægeplanter i den paleolithiske periode, for 60.000 år siden.
Man kan let forestille sig, at menneskene dengang levede meget mere i pagt og forståelse med naturen, lidt på linje med den forståelse for overlevelse og tilpasning, som dyr i den vilde natur har. Det virker sandsynligt, at man dengang havde lært at genkende, hvordan forskellige planter kunne bruges til at behandle specifikke sygdomme.
I dag ved man, at dyr også søger og indtager planter med medicinske egenskaber. Mange der har hund har for eksempel oplevet, at en hund med mavepine, kan finde på at spise græs, som fremprovokerer en opkastning, og på den måde udskille det, der måtte være i maven, der gør dem skidt tilpas.
Den kinesiske kejser, Chin-Nong, som døde 2699 f. Kr. efterlod sig en urtebog, og den bibelske kong Salomon nedskrev et stort antal forskrifter for lægemidlers tilberedning.
Omkring 1500 f. Kr., skrev de antikke egyptere 'Ebers Papyrus', som er en liste med over 850 plantelægemidler. Denne liste indeholder mange urter, som vi stadig kender og bruger i vore dage.
Urtemedicinen nåede sit højdepunkt omkring 1600 tallet, men har fået en genopblomstring der startede i vor tid, og i dag har næsten en hver by sin egen helsekostbutik, hvor man kan købe for eksempel urteteer, vitaminer, mineraler, homøopatiske midler, naturlægemidler og kosttilskud.
Denne opblomstring af urtemedicinen er interessant, fordi det ikke længere bare bygger på 'gammel overtro' (som nogen kalder denne viden, der bygger på 60.000 års erfaring), men på massevis af opdateret, videnskabelig dokumentation. Det er alle typer mennesker der bruger det - også kritiske, skeptiske, højtuddannede og intellektuelle, der er nået til de samme konklusioner om urter og kosttilskud, som andre har kendt til gennem årtusinder.
2. epoke: Bøn
Folk har bedt gennem tiderne, fordi de troede på en højere magt. Brugen af bøn kan gennem skriftlige kilder dateres tilbage til så tidligt, som for 5000 år siden. I dag involverer de fleste større religioner bøn på en eller anden måde.
I de senere år har mange videnskabelige undersøgelser vist, at tro i sig selv er en overordentlig kraftfuld healer, og har også påvist effektiviteten af bøn ved helbredelse.
Læge Larry Dossey er en af mange, der har undersøgt bønnens virkning, og han har skrevet adskillige bøger om bønnens kraft i forhold til helbredelse (Healing Words; The Power of Prayer in the Practice of Medicine; Miracles of Mind: Exploring Nonlocal Consciousness and Spiritual Healing; Reinventing of Medicine: Beyond the Mind-Body to a New Era of Healing m.fl.)
3. epoke: Kemiske medikamenter
De første lægemiddelvirksomheder var udløbere af den syntetiske gødningsindustri. Det første syntetiske lægemiddel, chloralhydrat, blev opdaget af Justus von Liebig, som forskede i at skabe kunstgødning, men i 1869, fandt man ud af, at stoffet kunne bruges som sovemiddel. Det havde tilsyneladende ingen bieffekter, ud over at man blev afhængig af det.
Man kan på en måde sige, at kemisk medicin er en udløber af urtemedicinen, for udgangspunktet er en plante med en gavnlig virkning. Det kemiske trin i processen består i at udvikle et 'nyt' medikament, ved at isolere og ændre den 'aktive' bestanddel så meget, at den ikke længere kan kaldes naturlig. Eller ved at prøve at skabe en kopi af det aktive stof, i et laboratorium. Forskellen mellem det naturlige stof, og det kunstigt fremstillede stof er, at det kunstige kan man tage patent på, og få monopol på, og når det er på plads, kan der tjenes store penge.
Men set fra et kritisk synspunkt, ender man med et kunstigt og kemisk produkt, som ikke er naturligt for kroppen at håndtere. Man må huske på, at den menneskelige organisme kun er skabt til at kunne håndtere naturlige stoffer. Det vil sige, at kemisk medicin, i bund og grund er et medikament, som kroppen er ude af stand til at håndtere. Med andre ord, betyder det at det er mere eller mindre giftigt - man siger at det har 'bivirkninger'. Bivirkningerne kan være store eller små, og direkte dødelige i store doser. Man efterprøver den kemiske medicin før den sættes i stor produktion, så man har et overblik over bivirkningerne - det er dem der står på den lille seddel, med småt i pakken. Men når man tager 2 medikamenter sammen, dannes der grundlag for en ny række af bivirkninger - ikke kun de oprindelige bivirkninger fra produkt A og B, men en ny og unik række bivirkninger, som opstår når produkterne tages sammen.
Vi har en enorm industri der er baseret på produktion af kemisk medicin, selvom vi kunne bruge naturlige former for medicin, der virker i harmoni med menneskets krop, helt uden bivirkninger.
Et eksempel: Et af de mest solgte kemiske medikamenter er Valium (stesolid). Det er baseret på baldrianplantens rod. Denne rod er i sig selv et af de bedste, naturligt beroligende og angstdæmpende midler der findes. Ingen er nogensinde blevet afhængig af baldrianrod. Men det er ikke muligt at patentere baldrianroden, som vokser vildt i naturen. Til gengæld har udviklingen af Valium medført, at man har så mange mennesker der er blevet afhængige af valium, at man har klinikker for Valium-afvænning overalt i verden.
4. epoke: Kirurgi
Operationer nævnes i Hippokrates' (460–370 f. Kr.) skriftlige værker, og også ældre skriftlige kilder (ca. 3500-1000 f. Kr.) beskriver operationer og amputation. Skeletfund har vist at man har overlevet efter trepanering (kranieboring) endnu længere tilbage i tiden. De ældste danske skeletfund med tegn på trepanering, er over 5000 år gamle.
Men selv om mennesket har brugt kirurgi i årtusinder, var det på et mere primitivt plan, indtil opdagelsen af narkosen. Inden da havde lægerne kun kunnet foretage operationer ud fra hvad folk kunne udholde i forbindelse med smerterne, eller hvor mange de havde til at holde patienten fast. Undertiden blev alkohol brugt som bedøvelse.
Kirurgiens formål og værdi bestod i at fjerne noget livstruende. Hvis fx en person havde koldbrand i en fod, måtte kirurgen få nogen til at holde patienten og fjerne foden med en sav. Blødningen blev standset med rødglødende jern.
Heldigvis er vi kommet meget langt med vores kirurgiske metoder i vore dage. Kirurgi og operationer er en stor gave til menneskeheden og har reddet mange liv.
5. epoke: Energi
Helbredelse med energi er det sidste skud på stammen om helbredelse.
Ind til år 1905 var videnskaben baseret på Newtons fysiske love, som blandt andet siger, at atomet er af solidt, fast stof. I dag ved vi, at hvis man kigger i et elektronmikroskop, der er fokuseret på et atom, og forstørrer atomet mere og mere op, vil der efterhånden ske det, at atomet 'forsvinder', fordi jo tættere dit fokus kommer på atomet, jo mere luft kan du se der er, mellem atomets bestanddele, indtil du til sidst kan se helt igennem det. Atomet er slet ikke fast. Atomet består af energi - som alt andet på denne jord. Det vil sige at uanset om det er et bord, en banan, din fod, eller hvad som helst du kan se med øjet, er alting energi. Hvilken form for energi der er tale om, afgøres via frekvenserne - det vil sige bølgehøjder og bølgelængder.
Efter Albert Einstein i 1905 kom med ligningen E = mc² (Energi = masse x lysets hastighed² ), ændrede verden sig markant. Enhver industri du kan forestille dig, begyndte at vende sig mod elektronik og energi. Bilindustrien, kommunikationsindustrien, TV, radio - hvad som helst.
Den eneste industri der ikke er fulgt med, er medicinalindustrien. Især i vestlig lægevidenskab kører medicinalindustrien på mange punkter stadig efter Newtons fysiske love fra før 1905, på trods af at vi ved, at deres evne til at forklare den virkelige verden, er begrænset.
At energi er fremtidens healingsmetode, er blevet antydet af en lang række af tidens mest fremtrædende videnskabsfolk, nobelpristagere, læger, forfattere og opfindere - alle har de i forbindelse med sygdom og helbredelse udtalt, at roden til al sygdom altid er et energiproblem i kroppen. De har også sagt, at vi en dag vil finde en måde til at udbedre det energiproblem, der ligger til grund for et hvert helbredsproblem, og når det sker, vil den måde vi helbreder sygdomme på, være ændret for evigt.
Her er nogle eksempler på, hvad der er sagt:
Al materie er i virkeligheden energi - Albert Einstein
Alle levende organismer udsender et energifelt - Semyon D. Kirlian, USSR
Energifeltet er roden til alting - Professor Harold Burr, ph.d., Yale University
Fremtidens lægevidenskab vil være baseret på at kontrollere kroppens energi - Professor William Tiller, Stanford University
Sygdomme skal diagnosticeres og forebygges via vurdering af energifeltet - Læge George Crile, Sr. stifter af Cleveland-klinikken
At behandle mennesker uden et energibegreb, er at behandle døde ting - Læge Albert Szent-Gyorgyi, Nobelpristager (1937), Ungarn
Kilder
The healing codes af Alex Loyd - der også beskriver en effektiv selvhealingsmetode.
Herbalism Through The Centuries
Prayer
En rejse gennem klostermedicinens historie
Trepanation i Den Store Danske, Gyldendal
Jens Christian Djurhuus, Lauritz Lauridsen: kirurgi i Den Store Danske, Gyldendal
