Human Design Læsning

Hvad er Human Design?

Human Design er en indgangsport til en personlig rejse. Human Design giver dig en detaljeret beskrivelse af dine unikke karaktertræk, som tager udgangspunkt i en kombination af elementer fra østens chakra- og aura-system, vestlig astrologi, kinesisk I Ching og den jødiske Kabbala. Læsningen eller analysen laves ud fra hvordan planeterne stod på himlen, på det sted og det tidspunkt, hvor du blev født.

I Human Design er der 5 grundtyper (ud fra auratype) med 5 grundstrategier, 9 centre /chakraer (som kan være åbne eller lukkede), 7 former for indre autoritet og 64 porte (som svarer til de 64 hexagrammer i I Ching). Du har en unik sammensætning af disse dele, som gør dig til et helt unikt menneske.

Hvad er en Human Design læsning?

En Human Design læsning fortæller dig ikke om din fremtid - men den hjælper dig til at skabe den fremtid, som du ønsker

Human Design er lige som astrologi og kabbalaen, et system som fortæller om den du er. Med en Human Design læsning får du en detaljeret beskrivelse af den person du er, den måde du reagerer på og den måde du tænker på. Du lærer også om den måde som dine følelser opstår på, og hvilke principper der er i spil, når du tager dårlige beslutninger - og hvilke principper du bør have øje for, for at tage gode beslutninger. Jo bedre du forstår dig selv, og de mønstre som du har tendens til at reagere efter, jo bedre vil du også være, til at få det bedste ud af dit liv.

En Human Design læsning, hjælper dig til at huske, hvem du virkelig er, og den kan betragtes som en brugsanvisning til dit liv. Læsningen beskriver alle dine potentialer - det vil sig både dine styrker og dine svagheder, og hvordan du påvirker andre, og hvordan andre påvirker dig. En læsning giver dig desuden nogle unikke strategier, til at komme i balance med dig selv, og komme i flow med din livsvej - og din skæbne. En Human Design læsning er for dig, som ønsker:

  • At blive mindet om hvem du virkelig er - som en hjælp til at vende tilbage til dit sande selv
  • At få en detaljeret beskrivelse af hvem du er – og hvad du ikke er (men som du måske tror du er)
  • At få effektive redskaber, til at tage de rette beslutninger - som er i tråd med dit autentiske jeg og din livsvej
  • At blive bedre til at tackle daglige udfordringer - med en større følelse af at hvile i dig selv
  • At forbedre kvaliteten af dit liv - på en simpel, men alligevel effektiv måde

Hvis du vil bruge Human Design aktivt, kan du bruge det som en selvudviklingsmetode, fordi det giver adgang til større selvindsigt og forståelse af dig selv. I dette klip fortæller Ra Uru Hu, om hvordan vores liv er et resultat af en lang række forskellige valg vi har taget - og hvor vigtigt det derfor er, at have en god strategi at tage disse beslutninger ud fra. Og den strategi er en af grundstenene i din Human Design læsning.

De læsninger jeg tilbyder, er beskrevet grundigt og detaljeret, og leveres i pdf-form, som du kan printe ud eller læse direkte på din skærm. Hvis du er nysgerrig på hvad Human Design kan fortælle om dig, så kan du læse mere i den gratis e-bog 'Introduktion til Human Design'. Du har brug for fødselsdato, fødselstidspunkt og fødselssted til at udregne dit diagram. 

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget min Human Design læsning har hjulpet mig, til at se mig selv i et nyt lys! Den har givet mig et helt nyt perspektiv, af mine unikke talenter og en meget bedre forståelse af, hvordan jeg kan reagere på det der sker i mit liv, på en måde, der gør det hele meget lettere. Jeg vil anbefale den til alle, der søger viden om sig selv.

- Henriette

Jeg er positivt overrasket over, hvor præcis læsningen er, og jeg føler, at jeg kan genkende mig selv. Jeg forstår principperne, som virkelig appellerer til mig, og jeg har allerede kunne bruge det i min hverdag.

- Anna Sofie

Der er mange af de ting i læsningen, som jeg genkender fra mig selv. Jeg har let ved at blive påvirket af andres følelser og jeg har flere gange oplevet af have en frygt, som jeg egentligt ikke normalt har. Hvad angår typen, så rammer det også ret godt.

- Louise

Da jeg læste min Human Design læsning havde jeg mange ah-ha-oplevelser, hvor jeg pludselig fik en større forståelse af hvem jeg er, og hvordan jeg fungerer bedst. Læsningen har givet mig svaret på mange spørgsmål, som jeg havde brug for at få svar på, men som jeg aldrig har kunnet formulere.

Efter min mening er Human Design det bedste selvudviklingsværktøj, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har prøvet mange! HD adskiller sig fra de andre, fordi det har lært mig hvilke egenskaber jeg er født med, og hvordan jeg var før samfundet og min forældre begyndte at forme mig, til det de følte, jeg skulle være.

- Marianne


Du kan læse mere om Human Design her:

Du kan bestille din personlige Human Design analyse her:

Personlig Human Design Chakra Læsning - Detaljerne

Lær om dine kvaliteter og muligheder i forhold til dine 9 chakraer. Her går du et spadestik

...
Personlig Human Design Læsning - Basis

Lær om din unikke type, strategi og indre autoritet - denne analyse bliver også kaldt

...
Personlig Human Design Læsning - light

Dette er en kort smagsprøve af Personlig Human Design Læsning Kombi, på basis af dit

...