Sund skam kan betragtes som en vagtpost, der vender sig indad og holder øje med dig og din adfærd, så du ikke unødigt udfordrer, krænker, eller sårer andre.
Skam er beslægtet med vrede. Vrede kan betragtes som en vagtpost der passer på og holder øje med elementer der kan udfordre dit selvbillede, dit synspunkt eller din selvfølelse udefra.
Skam er den indre vismand, der guider dig til at have god samvittighed. Når det fungerer godt, vil din sunde skam hjælpe dig med at være et etisk menneske, der følger en indre etik og ære - både i forhold til andre mennesker, men også med hensyn til dig selv. Og, når du og din skam arbejder godt sammen, vil skam ikke plage dig, den vil støtte dig.
Skyld og skam bliver defineret forskelligt af forskellige mennesker, og det kan virke forvirrende og modsigende. Så lad os starte med at rydde op i denne forvirring, og se hvordan ordbøgerne definerer de to ord.
Forskellen mellem skyld og skam
Skyld
Skyld er ikke en følelsesmæssig tilstand - det er en erkendelse af at man har gjort noget forkert.
Skyld er en konsekvens af hvad du har gjort: du er enten skyldig eller ikke skyldig, i forhold til det juridiske eller moralske regelsæt, du lever under.
Du kan ikke føle dig skyldig, fordi skyld er en konkret tilstand - ikke en følelsesmæssig tilstand!
Dine følelser er irrelevante - hvis du gjorde noget forkert, er du skyldig, og det ændrer ikke noget, om du er glad, vred, bange eller deprimeret over det. Hvis du ikke har gjort noget forkert, er du ikke skyldig.
Følelser optræder ikke i denne ligning overhovedet. Det er ikke bare min mening - det står i ordbøgerne.
At være skyldfri betyder: aldrig at have gjort noget forkert, som hvis du var en helt blank tavle.
Skam
Skam er den naturlige følelsesmæssige konsekvens af skyld og af at have gjort noget forkert. Når du værdsætter den sunde skam i din psyke, vil dens stærke varme og intensitet gendanne dine grænser, når du selv har brudt dem. Men de fleste af os værdsætter ikke følelsen af skam i vores liv, vi skjuler den ved at sige: "Jeg føler mig skyldig" i stedet for: "Jeg skammer mig".
Dette er den virkelige skam, for når vi ikke værdsætter vores naturlige og passende skam, kan vi ikke moderere vores egen adfærd. Vi vil hele tiden gøre ting, selv om vi ved, det er forkert - og vi vil ikke have styrke til at holde op. I vores uendelige skamløshed, vil vi fornærme og fornærme og fornærme uden ophold - vi vil altid være skyldige - for intet vil gøre os bevidst om vores effekt på verden.
At være skamløs betyder: at være hensynsløs, grov og uforskammet. Det er en meget markant opførsel, der viser at man er ude af kontrol, ude af trit, og ekstremt selvoptaget - og derfor eksisterer skamløshed kun hos mennesker, der ikke har nogen sociale evner.
Begge tilstande - skyldfrihed og skamløshed - kan give en bedre forståelse af værdien af sund skyld og sund skam.
Hvis vi fortsætter med at bruge det forkerte udsagn: "Jeg føler mig skyldig," vil vi ikke være i stand til at rette vores fejl, ændre vores adfærd, eller forstå hvorfor vores skam opstod - hvilket betyder, at vi ikke vil være i stand til at opleve ægte lykke eller tilfredshed (både lykke og tilfredshed opstår, når vi konstruktivt og ansvarligt kan navigere gennem en vanskelig følelse). Hvis vi ikke står frem og bruger det korrekte udsagn: "Jeg skammer mig over mig selv," vil vi aldrig udvikle os til det bedre.
Skyld er en konkret tilstand, men skam er en følelse.
Det er vigtigt at forstå, så lad os præcisere det helt: Skyld er en helt konkret tilstand, ikke en følelsesmæssig tilstand. Du er enten skyldig eller ikke skyldig. Hvis du ikke er skyldig, så er der ikke noget at skamme sig over. Men hvis du er skyldig, og du ønsker at vide, hvad du kan gøre ved det, så er du nødt til at lytte til de oplysninger, som din skam fortæller dig.
Kilde: Embracing guilt and shame af Karla McLaren
