Hvad er tankemønstre?
Tankemønstre er en vane med at tænke på en bestemt måde, ud fra nogle antagelser du har taget til dig. Tankemønstre kan være meninger du har om dig selv og verden omkring dig. De kan være positive eller negative, og de er grundlaget for dine handlinger.
Hvordan opstår tankemønstre?
Tankemønstre kan opstå på 2 måder:
- Tankemønstre kan opstå ud fra oplevelser i dit liv
- Tankemønstre kan præges ind i dig fra dine omgivelser
Denne artikel vil kort gennemgå hvordan tankemønstre opstår ud fra oplevelser i dit eget liv.
Sådan skaber du tankemønstre ud fra oplevelser i dit liv
Som mennesker er vi født med instinkter der får os til at ønske os det der er godt og rart – og at undgå det der er ubehageligt og skidt.
Helt fra vi er små, lærer vi hurtigt hvilke strategier vi skal bruge, for at få det vi ønsker og undgå det vi ikke ønsker. Hvis vi for eksempel en gang har brændt os på ilden, vil vi have fået en erfaring, der har præget os med, at det er ikke rart at blive brændt, og det skal vi gøre alt for undgå, at det kommer til at ske igen. Mange gange vil disse tankemønstre sidde så dybt, at du ikke er bevidst om dem, og de vil også tit være direkte forbundet med handlemønstre.
Hvis vi senere i livet ser en gnist fra et bål springe ud i mod os, vil vi reagere instinktivt, og lynhurtigt springe til side, for ikke at blive ramt. Reaktionen går så stærkt, at vores krop bevæger sig hurtigere, end vores tanke. Først bagefter kan vi ligesom opfatte og forstå hvad der skete. På den måde kan man sige at ubevidste tankemønstre er positive, og de beskytter os, og holder os på rette kurs i livet – mod det gode, og væk fra det dårlige.
MEN – nogen gange udvikler vi os på så mange punkter, at de indprægede ubevidste tankemønstre ikke længere er gavnlige, men i stedet begynder at spænde ben for os, i vores eget liv.
Eksempel: en baby der ligger og sover til middag i sin babyseng, vågner og er sulten. Babyen er stadig så lille, at den er helt afhængig af sine forældre – og den begynder at græde, fordi den er sulten, og det føles ubehageligt. Forældrene hører babyen græde, kommer og tager den op, og giver den noget at spise. Babyen har nu lært, at hvis den begynder at græde, vil der komme nogen og give den mad. Det fungerer fint – ind til barnet når en vis alder. På et tidspunkt er det blevet for stort, til at dette reaktionsmønster, er det mest konstruktive. På et tidspunkt har det lært at tale, og det kan nu nøjes med at sige til en voksen ”Jeg er sulten”.
Som mennesker får vi hele tiden nye informationer, nye oplevelser og nye erfaringer – vi udvikler vi os hele livet. Derfor bør vores ubevidste tanke og handlemønstre udvikle sig i samme takt. Så længe vi er i harmoni og balance, vil de også gøre dette, men traumatiske oplevelser, der ikke bliver bearbejdet, vil have tendens til at hænge fast hos os, ind til de bliver bearbejdede og forståede.
Eksempel: et barn har stukket sig på en bi, men nåede ikke at se hvad der stak det, og forbinder derfor bistikket med et bestemt sted i haven – som det nu er bange for at gå ned i. Først når barnet forstår, at det er bien der var årsag til stikket, og hvordan barnet fremover kan undgå at blive stukket - ved at være stille og rolig, når der er bier i nærheden, eventuelt gå væk fra dem – først da vil barnet ændre sit ubevidste tankemønster, der før fik det til at undgå at gå ned i den del af haven – og barnet vil da igen kunne føle sig tryg, i hele haven.
Opsummering:
- Vi skaber hele tiden nye tanke og handlemønstre i vores underbevidsthed, der hjælper os til at opnå det vi ønsker og til at undgå det vi ikke ønsker.
- Traumatiske oplevelser vil sætte sig som uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, der først forsvinder, når de bliver bearbejdet, forstået, evalueret og healet.
