Når man bevidst starter den spirituelle vej, og går i gang med diverse øvelser, handlinger og livsændringer, kan man til tider opleve at alt går let, til andre tider kan man opleve, at det føles som om man sidder fast, går i ring, eller er havnet i en blindgyde.
Når det sker, er det ofte vores ego der kommer i spil – vores ego ønsker ikke, at der skal ske for meget forandring for hurtigt, det foretrækker at vi bliver i status quo - fordi vores ego ønsker vi skal være trygge – og tryghed finder man nu engang ved det kendte, uanset hvor ubehageligt det kan føles. Forandring vil altid give mere eller mindre usikkerhed.
En del af den spirituelle rejse vil altid komme til at handle om at forbedre os selv, rense os selv, løfte os selv. I den del af processen er det normalt af få større eller mindre "chok", når man oplever at man får åbnet sine øjne for sine egne skyggesider.
Disse sider af os selv, som vi ikke bryder os om, kan være både pinlige og ydmygende. De fleste af os ønsker dybest set at være gode mennesker, der gør det rigtige, og når vores øjne åbnes for, at vi ikke er 100% perfekte, 100% af tiden, kan vi blive skuffede og desillusionerede.
Hvis det var muligt for os at blive bevidst om alle vores egne skyggesider på en gang, ville chokket sandsynligvis være så stort, at vi ville bryde sammen, eller miste forstanden.
De fleste af vores skyggesider er til dagligt gemt væk i vores underbevidsthed, og bliver vogtet og forsvaret af det man kan kalde for "forsvarsmekanismer".
Når vi føler at vi sidder fast, går i ring eller er havnet i en blindgyde, kan det dog være en hjælp, at tage tyren ved hornene, og kigge nærmere på vores egne forsvarsmekanismer – virker de som en forhindring, i stedet for at beskytte os?
Der er hele tiden en uendelig række af forsvarsmekanismer der arbejder i os, men her kommer de 6 mest almindelige forsvarsmekanismer:
#1 Den Uskyldige Tilskuer
En af de største forhindringer på den spirituelle rejse, er at narre sig selv til at tro, at man ikke selv har gjort noget galt. Det første skridt for anonyme misbrugere er at anerkende, at de har et problem. Det samme princip kan bruges af den spirituelt søgende. De fleste mennesker lever nemlig i fornægtelse eller undgår at stille spørgsmålstegn ved sig selv. Det er en effektiv måde til ikke at tage ansvar for de ting, der foregår i ens eget liv, og for ikke at åbne øjnene for sine egne skyggesider – de mere ubehagelige og kedelige træk.
"Verden er kørt af sporet, men jeg har intet med det at gøre, det er ikke mit ansvar" er den grundlæggende holdning når denne forsvarsmekanisme går i gang. Man nægter at se sammenhængen mellem sine egne handlinger og livsstil, og den ydre verden omkring en.
#2 Den Uskyldige Kritiker
Denne forsvarsmekanisme ligner meget Den Uskyldige Tilskuer, bortset fra at med denne mekanisme, kritiserer man verden og folk omkring en. Kritik er måden man gør oprør mod samfundet og ønsker at finde en udvej – man stiller sig uden for helheden, mens man gennem sin kritik, alligevel forsøger at skabe en falsk følelse af at deltage.
En vis form for kritisk tankegang er nødvendig i enhver form for udvikling. Men ofte bruger Den Uskyldige Kritiker, kritisk tænkning som et middel til at styrke sit eget ego, for at føle sig bedre end "de andre", som ikke har forstået, det som kritikeren har forstået. Desværre ændrer det ikke noget i sig selv, at fortælle andre, hvad der er galt med situationen, medmindre man aktivt forsøger at finde en løsning på problemet.
Ind til du gør det ubevidste bevidst, vil det styre dit liv, og du vil kalde det skæbnen.
- Carl Jung
#3 Undertrykkelse
En almindelig forhindring for at leve et tilfredsstillende liv, er at vores evne til at være autentisk - også over for os selv - er blevet svækket. Alt for ofte undertrykker vi de sider af os selv, som vi frygter, vil være socialt uacceptable. Lad os sige, at du kan lide en film eller en sang, men du ved, at dine venner ikke kan lide den - eller måske er du tiltrukket af en person, som du ved, at din familie vil afvise, så derfor vælger du at undertrykke den følelse.
Undertrykkelsen vil ikke få følelsen til at gå væk. I stedet kan du tilsidst blive så god til at undertrykke visse følelser, at dit ubevidste sind skifter fra dit autentiske selv ("Jeg kan lide denne person eller ting") til et falsk ’ikke-selv’ ("Jeg kan ikke lide denne person eller ting længere").
#4 Fortrængning
Fortrængning adskiller sig fra undertrykkelse på en vigtig måde. Mens undertrykkelse i starten er en bevidst proces om at have et ønske, som man lærer at undgå eller ignorere, er fortrængning en helt ubevidst proces.
For eksempel har du måske haft en traumatiserende oplevelse som barn, der ubevidst ramte dine følelser over for den erfaring, den gav. Denne ubevidste forsvarsmekanisme er skabt for at beskytte dig, mod at føle smerte eller andre ubehagelige følelser, der er forbundet med minderne, om det der bliver fortrængt.
Nogle gange kan religiøs overbevisning eller social påvirkning være så stærk, at begær, der normalt ville blive bevidst undertrykt (f.eks. seksualitet), bliver automatisk og ubevidst fortrængt. Man er ikke engang opmærksom på, hvad der præcist var ønsket hos ens autentiske selv, og når det sker, er man kommet helt ud af kontakt, med sit sande selv.
#5 Reaktive Ekstremer
Det ubevidste sind har brug for absolut vished - det har brug for at se verden som sort eller hvid. Det kender ikke til gråzoner eller mellemtoner.
Mange mennesker, der for eksempel har haft en meget streng religiøs opdragelse, bliver desillusionerede når de bliver ældre, i forhold til de religiøse ideer, som de er blevet opdraget til. Disse mennesker ser ubevidst ateisme som en meget attraktiv mulighed, og kan ende som fanatiske anti-gud-fortalere – måske endda på en dogmatisk måde. Et andet eksempel på en Reaktiv Ekstrem forsvarsmekanisme, er den person, der finder det svært at håndtere eller forstå andre mennesker, og som en reaktion på det, beslutter sig for at blive eremit og bo langt ude på landet.
At gå til Reaktive Ekstremer kan illustreres med udtrykket ’Rønnebærrene er sure’. I en situation hvor vi ikke kan få det vi ønsker os, bilder vi os selv ind, at vi i virkeligheden slet ikke ønsker det. I denne situation erkender vores ubevidste sind at vi er fikseret på noget bestemt, så det beskytter os ved at gå fra den ene ekstrem til den anden, det kan f.eks. være fra kærlighed til had.
#6 Uskyldigt Offer
Jeg er sikker på, at vi alle på et tidspunkt har mødt et Uskyldigt Offer - en person der er vred og som bebrejder andre mennesker eller verden for sine vanskeligheder. Det er helt normalt til en vis grad at anvende skyld, som en forsvarsmekanisme. Dybest set, er det som vi forsvarer os imod, vores eget ansvar for selv at håndtere den ubehagelige oplevelse, som vi har fået.
At svælge i skyld, er det samme som at fornægte eller opgive sit eget personlige ansvar, og mentalt uddelegere det til en anden. Man kan sige at man overbeviser sig selv om, at man ikke er ansvarlig for sin egen livssituation, men i stedet for vælger at lægge skylden på en ydre kraft. Den Uskyldige Offer-mekanisme hindrer os i at se klart, i forhold til, hvordan vi selv bidrager til vores egen lidelse.
Måske er det Uskyldige Offer en af vores egos stærkeste beskyttere. Det får os til at føle, at det aldrig er os selv der fejler, eller mangler modenhed eller styrke, til at kunne tackle de situationer, som vi konfronteres med. Man vælger at tænke, at uanset hvad der er sket, er der ikke tegn på ens egen utilstrækkelighed, men på andres.
Når du beklager dig, gør du dig selv til et offer.
Forlad situationen, lav om på situationen, eller accepter den. Alt andet er vanvid.
- Eckhart Tolle.
Når man oplever at man sidder i en møgsituation, er det altid en god ide at fokusere på spørgsmålet: 'Hvad kan jeg gøre ved det?'. Kan man ikke løse det selv, kan man spørge sig selv: 'Hvem kan hjælpe mig?'
Vær opmærksom på de 6 fælder, hver gang du sidder i en møgsituation. De har alle det til fælles at de siger 'Det er ikke mit ansvar'. Men dit liv, vil altid være dit ansvar. Gør ikke dig selv til et hjælpeløst offer, men bliv en 'kriger' i dit eget liv, der kæmper for det liv, som du inderst inde søger og som en del af dig ved er muligt.
Kender du følelsen af at sidde fast i dit liv, eller i din spirituelle udvikling? Og kan du genkende om nogen af disse forsvarsmekanismer har spillet ind? Eller kan du genkende dem hos andre? Jeg vil elske at læse dine tanker i kommentarerne nedenfor.
