Shamankort: Kolibri - GlædeKolibri er forbundet med Ghost Shirt-religionen, som mente, at en bestemt dans, der blev udført korrekt, ville bringe dyrene tilbage, og få de hvide mennesker til at forsvinde. Igen har vi et eksempel på det oprindelige folks glæde, ved de gamle, traditionelle måder. I Maya-læren er Kolibri forbundet med den sorte sol og den femte verden. Kolibri kan give os Medicin til at løse gåden om dualitetens modsigelse. På grund af deres magiske kvaliteter er Kolibri fjer blevet brugt i et årtusinde til at skabe kærligheds magi. Det siges, at Kolibri fremtryller kærlighed som ingen anden Medicin gør, og at Kolibri fjer åbner hjertet. Uden et åbent og kærligt hjerte kan du aldrig smage livets nektar og rene lykke. For bror og søster Kolibri er livet et vidunderland, hvor man glæder sig fra den ene smukke blomst til den anden, smager essenser og udstråler farver. Hvis Kolibri er din personlige medicin, elsker du livet og dets glæder. Din tilstedeværelse bringer glæde til andre. Du forbinder mennesker til relationer, der får det bedste frem i dem. Du ved instinktivt, hvor skønhed findes, og uanset om det er nær eller fjernt, rejser du til dit ideal. Du bevæger dig med lethed i smukke omgivelser og du hjælper andre med at smage livets saftige nektar. Kolibri holder Skønhedens Bue, som er fint indlagt med guld- og sølvblomster, perler og dyrebare juveler. Kolibri forkaster grimhed eller hårdhed og flyver hurtigt væk fra uoverensstemmelser eller disharmoni. Når Kolibri er fløjet ind i dine kort i dag, så gør dig klar til at grine musikalsk og nyd Skaberens mange gaver. Slip din fordømmende tilgang og slap af. Kolibri vil uden tvivl give dig et glimt af ånden, både her, der og alle vegne. Gør dig klar til et mærkeligt nyt udbrud af energi, der kan få dine sanser til at rulle. Kolibri hører himmelsk musik og er i harmoni med den. Kolibri kan invitere dig til et kunstmuseum eller en koncert. Kolibri omfavner energisk den højeste æstetik. |
Uddrag af 'Medicine Cards' af Jamie Sams og David Carson. Oversat af Annett Ågot.