Det er meget vigtigt at skelne mellem at være fanget i sorg, fordi en sorgproces endnu ikke er gennemlevet eller at være fanget i sorg, fordi sorgen er blevet fastlåst.
Sorg der ikke er gennemlevet
De fleste af os haster igennem vores offentlige sorg og er overladt til at gøre vores virkelige sørgen selv - uden ritualer, ceremonier eller fællesskab. I mange tilfælde er følelsen af at være fanget i sorg, faktisk bare ugennemlevet sorg.
Hvis du sidder fast i din sorg, fordi den ikke er gennemlevet, kan det hjælpe at skabe et helligt sted hvor du kan føre dig selv gennem en rituel praksis for sorg.
Sorgen tager sin egen tid, og den vil ikke forlade dig, før den rituelle del af din sorg er færdig. Hvis dine sorgritualer ikke er afsluttede, vil du vide det, ved at mærke kvaliteten af den forbindelse, du stadig har til den mistede person, idé, eller situation - du vil stadig føle en smertefuld fysisk forbindelse og en følelse af uafsluttede sager, der kræver mere tid, for at blive gennemlevet og afsluttet.
Sorg der er blevet fastlåst
Men der er en form for sorg som kan kaldes "fastlåst sorg", der synes at involvere områder af hjernen, der er tilbøjelige til afhængighed. Kort sagt: man kan blive fysisk afhængig af sorg!
Hvis du stadig er aktivt sørgende, græder, fysisk savner din elskede (eller idé eller situation), og føler en spiral af angst og depression mere end 6 måneder efter et dødsfald, kan det være en god ide at snakke med din læge eller en terapeut.
Du kan også opleve fastlåst sorg, når du er fanget i mellemverdenen af forvirring og adskillelse. I denne situation vil du ikke være i stand til at identificere din følelsesmæssige tilstand. Du vil ikke føle ægte sorg, fordi du ikke vil være i området af sorg. Du vil være et sted hvor du flygter fra sorgen, rationaliserer sorgen, bedøver sorgen eller gøre sorgen uvirkelig.
Som resultat, kan du føle dig rasende, deprimeret, angst, panisk eller endda have selvmordstanker. Du kan føle dig isoleret fra andre mennesker og dig selv - snydt af de døde og forrådt af de levende.
Du kan også have problemer med at række ud efter hjælp, fællesskab, eller rådgivning.
Ræk ud alligevel. Du er i et følelsesmæssig kaos, og du har brug for menneskelig kontakt, rådgivning og fællesskab, for til sidst at tillade dig selv, at falde i sorgens flod og sørge.
Kilde: Grief: The deep river of the soul af Karla McLaren
