projektioner og skygger

At projicere sine skyggesider over på andre mennesker er helt almindeligt at gøre - og det er ikke altid usundt.

Projektion er ikke usundt i sig selv - det er meget menneskeligt. Alle projicerer deres skyggesider over på andre, fordi vi normalt ikke kan arbejde med skygger på andre måder (hvis vi kunne det, ville det ikke blive kaldt skyggearbejde).

Faktisk projicerer mange af os vores "gode" skyggesider over på andre lige så ofte, som vi projicerer vores "dårlige" sider.

Når vi beundrer berømte mennesker, projicerer vi ofte vores bedste sider over på dem - vi lader dem besidde vores talent, vores mod, vores skønhed, vores tapperhed og vores lys (disse træk undertrykkes som skyggesider, lige så ofte som vores mere bekymrende træk gør). Denne projektionsproces er ofte nyttig, for når vi beundrer andre for nogle talenter eller egenskaber, bliver vi bevidste om, hvilke talenter og egenskaber vi gerne vil styrke i os selv.

Psykoanalytiker Carl Jung arbejdede med begrebet menneskets skygge, og han påpegede, at projektion nogle gange er den eneste måde, som vi kan blive bevidste om vores skyggesider. Så beundring af en andens talent, kan være en sikker måde, at finde sit eget talent.

Men, måske har du oplevet, at stærk beundring kan forvandles til dyb skuffelse, når den elskede person pludselig handler som et helt almindeligt fjols og ikke som et magisk væsen.

På det tidspunkt slipper projektionen - og hvis vi indser, at det er det der sker, kan vi give slip på vores projektioner, ryste beundringen af, opdage vores egne talenter, og begynde at leve vores eget autentiske liv.

Desværre kan de fleste af os ikke finde ud af dette - simpelthen fordi vi aldrig har lært det. Vi forbliver knyttet til målet for vores tilbedelse og forsøger at ændre dem tilbage, ind i det lysende, perfekte syn. Det er en ustabil forbindelse, der kan skifte frem og tilbage mellem forelskelse og desillusion.

I mange tilfælde vil denne form for beundring endda ændres til had - til en heftig og skyggefuld forbindelse.

Had er en fordrejet form for beundring. Had er bagsiden af beundring - både har og beundring består af intens skyggeprojektion og overinvolvering, men er kun forskellige i forhold til hvilke skyggesider, der projiceres og hvilke følelser der bliver rettet mod målet.

Men uanset om vi hader eller tilbeder vores mål, knytter vi os til det på en tvangspræget måde og forventer at vores mål udlever vores undertrykte, ignorerede, afskyede eller uudlevede skyggesider.

De fleste af os kan forstå at vi på den måde skaber indviklethed med vores idoler og målet for vores beundring, men når vi ligefrem hader folk, er vi normalt ikke klar over hvilke stærke og indviklede forbindelser vi skaber.

Alligevel er det fakta: Hvis vi ikke kan lide nogen, kan vi gå væk, hvis vi frygter nogen, kan vi løbe vores vej, men når vi hader nogen, gør vi ingen af delene. Når vi udtrykker vores had, forbinder vi os til målet for vores had med en tvangspræget lidenskab.

Kilde

The twisted love in hatred af Karla McLaren


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder