frygt

Frygt opstår for at gøre dig opmærksom på dine omgivelser, på forandringer og på mulige farer. Frygt fokuserer på nuet og dine nærmeste omgivelser.

De fleste af os har lært at se frygten som et problem, og bare lyden af ordet 'frygt' kan være ubehagelig for nogen. Det er normalt at vi siger til hinanden: "Der er ingen grund til at være bange," "Der er intet at frygte, andet end frygten selv", og "Du skal ikke være en bangebuks".

Men, frygt er en nødvendig følelse, der eksisterer for at orientere dig i dine omgivelser, identificere ændringer og mulige farer og træffe foranstaltninger til at holde dig sikker. Uden din frygt, er du uvidende, uintuitiv, desorienteret, og usikker.

Frygtens gaver: nysgerrighed, intuition, instinkt, fokus, klarhed, opmærksomhed, parathed og energi.

Når vi bevidst prøver at lukke ned for vores frygt, er det disse gaver vi lukker ned for.

Frygt hjælper dig til at fokusere, identificere hvor du er i forhold til hvad du fornemmer, og bringe alle dine evner tilstede i nuet. Frygt opstår for at give dig den energi og det fokus, du har brug for, for at orientere dig i forhold til forandring.

Det betyder ofte, at du er nødt til at stoppe op med det du laver, eller i det mindste sætte farten ned. Desværre vil de fleste af os kæmpe imod alt det, der forsøger at standse vores bevægelse fremad - hvilket betyder, at de fleste af os bekæmper vores frygt. Det er en alvorlig fejl med alvorlige konsekvenser.

Sund frygt giver ekstra kompetencer

Frygt er ikke fejhed, det er den beskyttende mekanisme inde i dig, der ved at du ikke er tilstrækkeligt forberedt, på det næste, der kommer. Frygt stopper dig - ikke for at immobilisere dig, men for at give dig den tid du har brug for, til at skærpe din opmærksomhed og samle dig selv og dine ressourcer. Frygt optræder, når du har brug for ekstra kompetencer - eller brug for at tage en pause - så du kan reagere vågent og opmærksomt i det næste øjeblik. Hvis du har tillid til din frygt og tager tid til at fokusere på din fornemmelse, vil den give dig disse færdigheder.

Når du mærker din frygt, så stil dette spørgsmål i dit indre: "Hvad bør der gøres?" Din frygt vil give dig tydelige svar: "Stå stille. Løb! Sig din mening. Ti stille. Duk dig! Lad dig forsvinde i baggrunden. Gå hurtigere. Bevæg dig hurtigt til venstre. Se dum ud. Sæt farten ned og drej uden om. Skrig! Rul dig sammen til en kugle og beskyt dit hoved. Skjul dig bag din bog. Grib dine børn og kom ud af huset. Ring 911. Lyt omhyggeligt og langsomt til din vejrtrækning. Bare rolig - falsk alarm! Undersøg og kontroller, før du handler. Tag en dyb indånding og spring i. Gå hjem igen."

Når dine instinkter får information fra din sunde frygt, vil dine handlinger være unikke for hver situation, du støder på. Du har tusindvis af muligheder - og hvis du tillader det, vil din frygt hjælpe dig med at vælge den rigtige hver gang.

frygt

Instinkt: hundredtusind års menneskelig erfaring i overlevelse

Sund frygt er ikke fejhed, det er forsigtighed og respekt for din intuition. Sund frygt er grundlæggende for dine overlevelsesinstinkter, der indeholder mange hundredtusind års ressourcer og reaktioner, der hjalp dine forfædre til at overleve oversvømmelser, brande, krige, jordskælv, tornadoer, bagholdsangreb, hungersnød, epidemier, sørejser, optøjer, revolutioner, inkvisitioner, og rejser på tværs af kontinentet. Hvis du ærer og lytter til din frygt, vil du have umiddelbar, adgang til alle de oplysninger, der hjalp dine forfædre til at overleve, mens millioner af andre mennesker blev syge eller døde under de samme omstændigheder. Tænk på det på denne måde: Det faktum, at du er i live, beviser at dine forfædre var overlevelseseksperter, og du har arvet deres gener og mange af deres færdigheder og reaktioner. Hvis du lytter til din frygt, vil du have adgang til et større lager af information, instinkter og ressourcer, end du nogensinde kunne forestille dig.

Når du mærker din frygt, så stil frygtens centrale spørgsmål, og gå derefter videre. Hvis du ikke værdsætter din frygt, fordi du ønsker at være modig, frygtløs, høflig, eller hvad det nu kan være, vil du ødelægge dine overlevelsesfærdigheder og kaste dig ud i uorden og disharmoni. At overhøre sin frygt, er næsten blevet en national form for tidsfordriv.

De fleste af os (uanset om vi er vovehalse eller ej) har lært at hæmme, afvise og deaktivere vores frygt på en række forskellige måder.

Spørg din sunde frygt til råds

Din frygt kan også forbinde dig til dine medfødte intuitive evner. Din frygt kan give dig gratis information og rådgivning om ethvert emne, fordi det har sin finger på pulsen, i de virkelige vanskeligheder og forhindringer, du står overfor.

Når du har brug for svar om fremtiden, din karriere, dine relationer, eller noget andet, bør du spørge dig selv, hvad du frygter. Frygt, kan bedre end noget andet, fortælle dig, hvor du skal fokusere, for at forberede dit næste skridt.

De centrale spørgsmål: Hvad frygter jeg? Og hvad bør der gøres, i forhold til det jeg frygter?

Hvis du kan værdsætte din frygt som en bekræftelse på vigtige vendepunkter i dit liv, kan du sætte farten ned, fokusere, og stole på at dine instinkter og din intuition vil hjælpe dig til navigere sikkert og trygt ind i dit livs nye eventyr.

Kilde

Fear: Intuition, instincts, and awareness af Karla McLaren


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder