Ingefærshots

Ingefær har været dyrket i mange tusinde år i Kina og Indien og har herfra spredt sig til resten af verden. I kinesisk medicin har man i flere tusinde år brugt ingefær til at hjælpe med at helbrede og forebygge flere sundhedsproblemer.

Blandt ingefærs mange gode egenskaber kan nævnes: Booster immunforsvaret og giver mere energi. Hjælper til at udskille kroppens affaldsstoffer – en rigtig detoxer! Bekæmper infektioner, hjælper mod influenza og forkølelse. Hostelindrende og slimløsende. Forbedrer hjernens funktion og beskytter mod Alzheimers. Hjælper mod gigtsmerter og hjælper til at modvirke kræft. Hjælper fordøjelsen, modvirker kvalme, køresyge og søsyge. Hjælper ved menstruationssmerter og migræne. Øger blodgennemstrømningen og stimulerer kredsløbssygdomme.

Kort sagt er ingefær en rigtig sundhedsbooster, som med fordel kan tages dagligt af de fleste.

Her får du 3 opskrifter på Ingefærshots, som er en rigtig god morgenopkvikker. I den første opskrift laver man en portion der drikkes straks - dvs her skal man i gang hver morgen. De to næste opskrifter kan holde sig cirka 1 måned i køleskab, så de er bedre egnede hvis man har travlt om morgenen.

Ingefærshots - den milde

Den blideste af disse 3 udgaver.

En klassisk opskrift, som jeg desværre ikke har kunnet finde oprindelsen på. Har blandt andet været publiceret i Ugebladet Søndag og Søndagsavisen, men kan findes mange steder på nettet, også på de engelsksprogede sider. Så måske er det en rigtig gammel opskrift.

1½ l vand
200 g økologisk ingefær
2 økologiske citroner
2 spsk. honning

Tilberedning uden juicemaskine

Vask ingefærroden og riv den på et groft råkostjern. Hæl det revne ingefær og saften derfra i en gryde. Pres saften fra citronerne og skær skallen i små stykker, tilsæt skal og saft til ingefæren. Tilsæt 1½ liter koldt vand og lad det koge op. Når blandingen koger tilsættes honning, for at trække ingefæren ud. Sluk for varmen og lad blandingen stå på varmen i yderligere 3-4 minutter - køl det herefter ned.

Når Eliksiren er afkølet hældes den på glasflasker med patentlåg (fås fx hos isenkræmmeren eller Ikea)

Tilberedning med juicemaskine

Vask ingefærroden og skær den i ud i stykker der passer til juicemaskinen. Skyl citronerne og skær også dem i mindre stykker med skræl. Kom citron og ingefær i juiceren.

Tilføj eventuelt koldt vand, så der er max 1 liter ingefær eliksir. Jo mere vand du tilføjer, des tyndere bliver drikken. Hæld denne presning på flasker.

Pulpen /den tørre pressede ingefær og citron blanding kommes i en gryde med ca. ½ liter vand. Lad blandingen koge op og lad det koge i 3-4 minutter. Tilsæt honning. Kom massen i en metalsigte og lad saften løbe fra. Hjælp evt til, ved at presse let med en paletkniv oven på. Når den varme eliksir er afkølet, kan den hældes på flaske sammen med den pressede råeliksir.

Opbevares i køleskab, kan holde sig cirka 1 måned.
Et lille shot af denne blanding drikkes hver morgen.
Kan også drikkes som saft i løbet af dagen, med cirka 1/5 del eliksir og 4/5 vand - eller efter behag.

Jason Vales' Ingefærshots - den bløde mellemvej

Stærk, men ikke så stærk som ingefær snapsen.
½ æble (helst Golden Delicious)
2–3 cm ingefær

Skær det ½ æble ud i to kvarte, og pres det hele i en juicemaskine; først 1/4 stykke æble, så ingefæren og afslut med det sidste stykke æble.
Drik straks efter presning - hver morgen på fastende hjerte.

Ingefærshots - den stærkeste

3 økologiske citroner
200 gram økologisk ingefær
2 dl snaps eller vodka

Vask citron og ingefær, kom det gennem juicemaskinen, og tilsæt snaps eller vodka.
Hæld på flaske og opbevar det i køleskab.
Et lille shot af denne blanding drikkes hver morgen.

Kilder

11 Proven Health Benefits of Ginger

Ginger: Health Benefits, Facts, Research

Jason Vale juicemaster: The ginger shot

Ingefær – den gode rod


Udvalgte artikler