Charlie Chaplin med og uden film-makeup
Charlie Chaplin er bedst kendt som en stumfilms-komiker, fra perioden 1920-1950. De fleste i dag kan stadig genkende ham, på hans ikoniske overskæg og hat. Mens mange mennesker tænker på ham som en stumfilmsstjerne, er der ikke mange der ved, hvor indsigtsfuld og intelligent han var.
Scenen fra ’Diktatoren’, hvor Charlie Chaplin taler om vores forbundethed som mennesker, vores naturlige rettigheder på jorden, og hvordan vi er kommet af sporet på grund af grådighed, er måske vores største indikation af dybden hos denne mand.
Selvom han døde for 40 år siden (i 1977), lever hans arv videre, og han kan stadig inspirere os, med sin fantastiske indsigt, visdom og humor.
Dette digt læste Charlie Chaplin højt på sin 70 års fødselsdag (16. april 1959), og flere steder på internettet får han også æren af at have skrevet det. Det er dog skrevet af Kim McMillen:
Da jeg begyndte at elske mig selv
af Kim McMillen
Da jeg begyndte at elske mig selv, fandt jeg ud af, at angst og psykiske lidelser kun er advarselssignaler der viser, at jeg lever i modsætning til min egen sandhed.
I dag, ved jeg, at dette er ’Autencitet’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, forstod jeg, hvor meget det kan fornærme en anden, hvis jeg forsøger at påtvinge denne person mine ønsker, selv om jeg ved, at tiden ikke er moden, og personen ikke er klar til det, og også selv om denne person er mig.
I dag kalder jeg det ’Respekt’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, holdt jeg op med at længes efter et andet liv, og jeg kunne se, at alt, der omgav mig, inviterede mig til at vokse og udvikle mig.
I dag kalder jeg det ’Modenhed’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, forstod jeg, at jeg til enhver tid, er det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, og at alt sker i det helt rigtige øjeblik. Så jeg kunne være rolig.
I dag kalder jeg det ’Selvtillid’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, holdt jeg op med at stjæle min egen tid, og jeg holdt op med at planlægge store projekter for fremtiden. I dag, gør jeg kun det, som bringer mig glæde og lykke, ting, som jeg elsker at gøre, og som får mit hjerte til at juble, og jeg gør dem på min egen måde og i mit eget tempo.
I dag kalder jeg det ’Enkelhed’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, befriede jeg mig selv fra alt, der ikke er godt for mit helbred - mad, mennesker, ting, situationer, og alt, hvad der trak mig ned og væk fra mig selv. Først kaldte jeg denne holdning for sund egoisme.
I dag ved jeg, at det er ’Kærlighed til mig selv’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, holdt jeg op med at forsøge altid at have ret, og lige siden har jeg taget mindre fejl.
I dag opdagede jeg, at det er ’Beskedenhed’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, nægtede jeg at fortsætte med at leve i fortiden og bekymre mig om fremtiden. Nu, lever jeg kun i øjeblikket, hvor alt sker.
I dag lever jeg hver dag, dag for dag, og jeg kalder det ’Tilfredshed’.
Da jeg begyndte at elske mig selv, fandt jeg ud af, at mit sind kan forstyrre mig, og at det kan gøre mig syg. Men efterhånden som jeg blev forbundet til mit hjerte, blev mit sind til en værdifuld allieret.
I dag kalder jeg denne forbindelse for ’Hjertets visdom’.
Vi behøver ikke længere at frygte skænderier, konfrontationer eller nogen form for problemer med os selv eller andre. Selv stjerner kolliderer, og ud af deres sammenstød, bliver nye verdener skabt.
I dag ved jeg, at ’Det er livet’!
Dette digt minder os om, at der findes en lektie, i alle livets erfaringer. Selvom vi ikke altid er i stand til at se det, når vi står midt i det, kan vi set i bakspejlet opdage, hvordan disse erfaringer har tjent os på en eller anden måde. Hver linje i digtet deler en lektie, som vi kan huske på, når vi har en følelse af, at vi ikke er gode nok, eller at vi ikke er, hvor vi ønsker at være.
Kilde
Her står Kim McMillen som forfatter til digtet: As I Began to Love Myself