Chaplins berømte tale fra filmen Diktatoren er mere end 75 år gammel, men er lige så relevant i dag, hvis ikke mere, som den var i 1940. Den er en hyldest til det gode i mennesket, og til fred i verden. Jeg kan varmt anbefale, at du bruger nogle minutter på at se den.

Her kommer talen oversat til dansk:

Chaplins sidste tale

Jeg er ked af det, men jeg ønsker ikke at være kejser. Det er ikke noget for mig. Jeg ønsker ikke at regere over nogen eller erobre nogen. Jeg vil gerne hjælpe alle – hvis det er muligt – jøder og ikke-jøder, sorte og hvide. Vi ønsker alle at hjælpe hinanden. Sådan er mennesker. Vi ønsker at leve sammen med lykkelige mennesker - ikke med elendige mennesker. Vi ønsker ikke at hade og foragte hinanden. I denne verden er der plads til alle. Og den gode jord er rig og kan forsyne os alle. Livet kan være frit og smukt, men vi har mistet denne måde at leve på.

Grådighed har forgiftet menneskenes sjæle, har barrikaderet verden med had, har ført os til elendighed og blodsudgydelse. Vi har udviklet os til hastighed, men vi har lukket os selv inde. Maskiner, der skaber overflod har efterladt os med savn og mangler. Vores viden har gjort os kyniske. Vores klogskab, har gjort os hårde og ukærlige. Vi tænker for meget og føler for lidt. Mere end vi har brug for maskiner, har vi brug for menneskeheden. Mere end klogskab, har vi brug for venlighed og mildhed. Uden disse kvaliteter, vil livet være voldeligt og vi vil alle gå tabt…

Flyvemaskinen og radioen har bragt os tættere sammen. Selve karakteren af disse opfindelser skriger på godhed hos mennesker - skriger på et universelt broderskab – at vi alle bliver forenede. Lige nu når min stemme ud til millioner i hele verden - millioner af fortvivlede mænd, kvinder og små børn - ofre for et system, der får mennesker til at torturere og fængsle uskyldige mennesker.

Til dem, der kan høre mig, siger jeg - fortvivl ikke. Den elendighed, der nu er over os er, er kun grådigheden der passerer – bitterheden fra mennesker, der frygter den vej der fører til menneskelige fremskridt. Hadet fra disse mennesker vil passere, og diktatorer vil dø, og den magt, de tog fra folket vil vende tilbage til folket. Og så længe mennesker dør, vil friheden aldrig forgå…

Soldater! Giv ikke jer selv til brutale mennesker - mennesker, der foragter jer - slavebinder jer - der regerer jeres liv - fortæller jer hvad I skal gøre - hvad I skal tænke og hvad I skal føle! Som eksercerer jer – sætter jer på diæt - behandler jer som kvæg, bruger jer som kanonføde. Giv ikke jer selv til disse unaturlige mænd - maskin-mennesker med maskin-tanker og maskin-hjerter! I er ikke maskiner! I er ikke kvæg! I er mennesker! I har kærlighed til menneskeheden i jeres hjerter! I hader ikke! Kun den uelskede hader - den uelskede og den unaturlige! Soldater! Kæmp ikke for slaveri! Kæmp for frihed!

I det 17. kapitel i Lukas evangeliet står der skrevet: "Guds rige er inden i mennesket" - ikke ét menneske eller en gruppe af mennesker, men i alle mennesker! I jer! I, folket har magten - magten til at skabe maskiner. Magten til at skabe lykke! I, folket, har magt til at gøre dette liv frit og smukt, at gøre dette liv til et vidunderligt eventyr.

Så - i demokratiets navn - lad os bruge denne magt - lad os alle stå sammen. Lad os kæmpe for en ny verden - en anstændig verden, der vil give mennesker en chance for at arbejde - der vil give de unge en fremtid og de gamle tryghed. Ved løfter om disse ting, har brutale mennesker tiltaget sig magten. Men de lyver! De opfylder ikke disse løfter. Det gør de aldrig!

Diktatorer sætter sig selv fri, men de slavebinder folket! Lad os nu kæmpe for at opfylde dette løfte! Lad os kæmpe for at befri verden – for at gøre op med de nationale barrierer – for at gøre op med grådighed, med had og intolerance. Lad os kæmpe for en verden med fornuft, en verden, hvor videnskab og fremskridt vil føre til alle menneskers lykke. Soldater! I demokratiets navn, lad os alle stå sammen!

Charlie Chaplins sidste tale

Diktatoren (The Great Dictator) er fra 1940, og er den første film som Chaplin medvirkede i, som ikke er en stumfilm. Filmen er skrevet, instrueret og produceret af Charlie Chaplin, som også spiller begge hovedrollerne: en hensynsløs fascistisk diktator, og en forfulgt jødisk barber.
Filmen er en gribende, men også morsom fordømmelse af Adolf Hitler, Benito Mussolini, fascisme, antisemitisme, og nazisterne.
Det var Chaplins mest succesfulde film, og også vore dages kritikere roser den som en historisk vigtig film. Filmen blev nomineret til 5 Oscars, og er at finde på IMDb's liste over verdens bedste film.


Udvalgte artikler