plads i søskenderækken

Der vil altid være grundlæggende forskelle på de forskellige søskende i enhver familie. Mange års forskning viser klart, at det ældste barn typisk vil udvikle nogle karakteregenskaber, som ligger yngstebarnet fjernt - og omvendt. Enebarnets udfordring er at lære at lege alene uden at føle sig ensom - og at lære at begå sig i en flok, når det bliver børnehavetid.

Ældst eller yngst

Når en treårig får en søster eller bror opfatter forældrene den treårige som stor og fornuftig, mens den nyfødte baby ses som lille og hjælpeløs. Det ligger i både mennesker og dyrs natur at beskytte den mest hjælpeløse, og denne følelse findes under hele opvæksten. Børn er meget følsomme over for alle former for forældres favorisering og mærker tydeligt, når de blive behandlet forskelligt.

Et typisk eksempel er dette: Efter en meget lang flyrejse, som blev endnu længere efter flere timers forsinkelse, landede jeg sammen med min familie midt om natten. Foran os havde vi en børnefamilie bestående af far, mor, en treårig dreng og hans seks måneder gamle lillesøster.

Familien foran os havde efter landingen travlt med at samle deres ejendele sammen fra håndbagagehylden, stolelommerne, sæderne og ikke mindst fra gulvet. Det tog tid, og i takt med at den netop vågnede baby skreg højere og højere, steg stress-niveauet foran os. Den ligeledes nyvågne 3-årige dreng blev kommanderet til at tage sko og jakke på. Han forsøgte fumlende at tage sin lille, men for ham tunge rygsæk på, samtidig med at forældrene sagde, at han skulle skynde sig.

Tænk, hvis den samme dreng på tre år havde været yngste barn og i stedet for havde haft en tre år ældre storesøster, hvordan tror du så, det var gået for sig? Jo, sandsynligvis havde forældrene hjulpet den sovende dreng med at klæde sig på, og storesøsteren havde måtte klare sig selv. Hun havde sikkert også fået besked på at bære, ikke kun sin egen, men også lillebrorens rygsæk, mens forældrene havde båret den sovende dreng. Det kan alle da forstå, han er jo kun tre år!

Familien med to børn

Hvis aldersforskellen er 3 til 4 år, er det meget enkelt at beskrive tydelige egenskaber hos det ældste og det yngste barn i tobørns-familier. Hvis aldersforskellen er mindre taler man om pseudotvillinger, og hvis aldersforskellen er om større, taler man om funktionelle enebørn.

Den ældste

Ældre og yngre søskende har forskellige strategier for at opnå magt og dominans. Den ældste har af naturlige årsager et verbalt overtag, og når søskende skændes og slås, er det den ældste som er mere verbalt aggressiv og ofte anvender trusler og bestikkelse.

Storesøskende er bestemmende, emotionelt intensive og udviser en ydre selvsikkerhed. De er dygtige, ambitiøse og elskede for deres præstationer. De har ofte godt med selvtillid, mens selvværdet kan være lavt.

De kan være mere ængstelige og mere defensive end deres yngre søskende, hvilket gør dem mere samvittighedsfulde og pligtopfyldende og mindre risikotagende. De er mere ansvarsfulde og tilpassede ledere, men de har samtidig større kontrolbehov, lettere ved at blotte sig og er derfor dårlige tabere.

Storesøskende er uanset køn mere dominerende og resultatorienterede, det vil sige mere "maskuline" i deres adfærd.

De ældste børn følger i højere grad påbud og regler, og bliver ofte klassens duks og regelholder, som står for lov og orden. De er overrepræsenterede i uniformerede grupperinger som for eksempel spejderne og også i Rotary-klubber.

Den førstefødte er enebarn, indtil den næste melder sin ankomst og må dele sine forældres kærlighed med den nye baby. Det er et chok, som kan få barnet til at føle sig uelsket og tro, at ingen elsker det mere.

Barnet løser problemet ved at blive præstationsorienteret: dygtig, artig osv. – eller udvikler med andre ord evnen til at skaffe sig opmærksomhed i form af respekt, beundring og anerkendelse, som erstatning for den tabte, ubetingede kærlighed.

Barnet tror oftest, at det på en eller anden måde selv er skyld i den tabte kærlighed og føler skam og skyld over sin ”forbrydelse”. For at slippe for skyldfølelsen udvikler barnet fintfølende antenner, så det kan undgå at såre eller genere andre og dermed risikere at miste den smule kærlighed, der er til rådighed. Den ældste kommer nemt til at føle sig uelsket og forkastet, når moderens kærlighed skal deles med den nye baby.

søskende

Den yngste

Små søskende kompenserer deres verbale underlegenhed ved at være mere fysisk aggressive, de niver, bider og kradser. I deres taktik indgår der også hævn, gråd og råb om hjælp. Hvis forældrene opmuntrer til dette ved at trøste den lille og skælde den store ud, giver de de yngste et overtag, som de ikke er sene til at udnytte.

Den yngste må forholde sig til, at store-søster eller -bror tiltrækker sig netop respekt, beundring og anerkendelse ved sin dygtighed. Lige meget hvad den yngste gør for at få opmærksomhed, er store-søster eller -bror dygtigere, hurtigere eller mere erfaren.

Den yngste lærer at føle sig utilstrækkelig og forsøger at overvinde denne følelse ved at perfektionere sig på udvalgte felter - fordi det tror, at hvis det bare bliver endnu bedre, får det kærlighed.

Små søskende er mindre ambitiøse, samvittighedsfulde og pligtopfyldende, men de er elskede for dem de er og har et stort selvværd. De er mere offensive, eventyrlystne og villige til at tage flere risikoer end deres ældre søskende.

De er forandringsvillige, frisindede og gør gerne oprør mod forældre og autoriteter, hvilket vil sige, at de er typiske nejsigere. De er "sjovere" og mere underholdende og derfor mere populære blandt vennerne end deres ældre søskende.

Små søskende uanset køn er mere samarbejdsvillige og resultatorienterede, det vil sige mere "feminine" i deres adfærd.

De yngste børn lever mere i nuet og i stedet for Rotary, går de hellere i biografen. Det er oftest også dem, der deltager i programmer som "X-factor."

Naturligvis er der mange undtagelser, og den numeriske placering i søskendeflokken korresponderer derfor ikke ubetinget med barnets psykologiske placering.

Kilde

Denne artikel er skrevet ud fra bogen ’Ældst, yngst eller midt i mellem’, skrevet af Elisabeth Schönbeck. Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du vil læse mere om det spændende emne.


Udvalgte artikler