7 måder du kan styrke din intuition
- Lav om på dine rutiner: Rutiner er praktiske og tidsbesparende, men de sløver også vores opmærksomhed, fordi rutiner dybest set er at gøre noget, helt automatisk - du kan vække dine sanser, ved at bryde dine rutiner. Tilbring en dag i nye omgivelser, uden at have noget planlagt på forhånd. Eller gør noget, du aldrig har gjort før. Eller tag et sted hen, du aldrig har været før. Eller gør hvad du plejer at gøre, men gør det på en ny måde, eller i en anden rækkefølge.
- Inden du lægger dig til at sove, kan du bede dine drømme om at besvare et specifikt spørgsmål. Skriv ned, hvad du husker fra dine drømme. Begyndelsen af drømmen fortæller dig hvad spørgsmålet handler om. Midten af drømmen fortæller dig, hvad du skal gøre for at løse det. Slutningen af drømmen viser resultatet, hvis du følger denne vej.
- Bed om morgenen om, at du i løbet af dagen må møde hjælpsomme mennesker, eller få nyttig information, der kan hjælpe dig i retning mod et specifikt mål.
- Når du har med andre mennesker at gøre, hvem som helst, kan du se tavst på dem, og fokusere på skønheden i deres øjne eller ansigt. Se dem som en sjæl. Send dem bevidst velsignelser eller kærlig energi og bemærk, hvordan jeres samvær bliver bedre, eller hvilken information du får ud af det, som er nyttigt for dig eller for dine spørgsmål i livet.
- Læg mærke til folk på caféer. Se skønheden i deres forskelligheder. Forestil dig hvad de ville være glade for at få hjælp til.
- Undgå overstimulation: Konstant arbejde, tv eller sociale medier kan bedøve og sløve din intuition. Lær at tage pauser, at have tid hvor du gør ingenting. Gå en tur, og betragt havets bølger, træets blade i vinden, en solnedgang, eller åen der risler af sted. Se på skyerne, og forestil dig forskellige former i dem. Drik en kop kaffe, mens der er slukket for musik, lydbøger, tv, telefon, computer, internet, facebook, mails og alt andet der kan virke forstyrrende. Lær at kunne være med dig selv i stilheden – lær at slappe helt af, og nyde at der ikke er noget at forholde dig til – udover det der dukker op i dine tanker, når du lytter. Når du jævnligt skaber pauser med stilhed, hjælper det dig med at høre og forstå din intuition.
- Slip din modstand: Afvis aldrig dine egne fornemmelser som latterlige. Ofte vil dit rationelle sind argumentere med din intuition, snarere end at stole på den. Vær forberedt på at følge de forslag, din intuition tilbyder, uanset hvor mærkelige de lyser.
Denne artikel er et uddrag fra kurset 'Orakel Kortlæsning til Personlig Udvikling'. Artiklen er også med i den gratis e-bog 'Introduktion til Kursus I Orakelkortlæsning'.