Farvecirklen er et godt redskab til at forstå farvernes grundlæggende forhold til hinanden.
De klassiske grundfarver - i følge blandt andet Johannes Itten - er rød, gul og blå. Ud fra disse tre farver, kan alle andre farver blandes.

primære farver

De tre primærfarver

De tre grundfarver kaldes også for primærfarver. Man kan ikke blande rød, gul eller blå ud fra andre farver. Men man kan blande næsten alle farver, når man har rød, gul og blå. Derfor er de gode at have i dit eget farveudvalg. 

De tre sekundærfarver

Når to primærfarver blandes, opstår en sekundærfarve. Rød og gul bliver til orange, gul og blå bliver til grøn, og rød og blå bliver til lilla. 
Indsætter man endnu en farve mellem sekundærfarverne, får man en tolv-delt farvecirkel.

Komplementærfarver

To farver som står over for hinanden i farvecirklen er komplementærfarver. For eksempel er blå komplementær til orange, og rød er komplementær til grøn. Komplementærfarven til en primærfarve, vil altid være en sekundærfarve (blandingen af de to andre primærfarver).

Farvecirkel

 
 

Udvalgte artikler