I denne artikel vil jeg fortælle om 3 af de idéer, som min måde at heale bygger på.
- Én healingsmekanisme kan heale næsten alt
- Én ting kan få denne healingsmekanisme til at slå fra og holde op med at fungere
- Én ting kan få denne healingsmekanisme til at fungere igen
# 1. Der er én ting der kan heale næsten ethvert problem i dit liv
Og det ved du egentlig godt allerede. Det er nemlig dit immunsystem, som er kroppens egen indbyggede healingsmekanisme. Du har allerede prøvet det mange gange, uanset om det har drejet sig om influenza, et sår, en forstuvning, et maveonde, en hovedpine eller...
Alle mennesker har et næsten mirakuløst healingsystem, der kan heale ethvert fysisk eller ikke-fysisk problem, som man måtte have. Vi bliver født med et indre selvhealing-program, der er beregnet til at løse ethvert problem - inden det bliver et problem. Og udvikler noget sig til et problem, kan det også løse det, så snart det opstår.
Hvis en computer ikke virker, kan det nogen gange hjælpe, at defragmentere harddisken og køre et fejlsøgningsprogram.
På samme måde, er dit immunsystem i stand til at heale alle dine vanskeligheder, med en fantastisk effektivitet og i en lynende fart.
Hvis man virkelig skærer ind til benet, og presser en hvilken som helst læge eller sundhedsfaglig person, til at svare på spørgsmålet: ”Findes der nogen sygdom eller lidelse, som et optimalt fungerende immunsystem ikke kan helbrede?” - så vil svaret være: Nej!
Faktisk mener mange eksperter, at den eneste form for helbredelse man kan opleve, ved en hvilken som helst form for sygdom, sker på grund af immunsystemet.
- Hvis mit immunsystem er så fantastisk, hvorfor har jeg så i det hele taget problemer? Hvorfor har systemet ikke allerede healet dem, eller forhindret dem i overhovedet at opstå? - Godt spørgsmål - svaret kan du læse her:
#2. Der er én ting der kan blokere kroppens immunsystem
Det første spørgsmål man bør stille, hver gang man har et problem, som man ikke umiddelbart kan få has på, er: ”Hvad forhindrer mit immunsystem i at heale dette?" Den éne ting som kan forhindre immunsystemet i at fungere optimalt, er stress - men sandsynligvis ikke den form for stress, som du forbinder med ordet stress.
Den form for stress vi taler om her, er en form for stress, der er mere skjult, og den er helt uafhængig af den livssituation, som du befinder dig i. Det vil sige, at selv om du ændrede din livssituation totalt, ved at fjerne de ting, som du tænker stresser dig, kan det rent faktisk have en meget lille virkning, på den stress der blokerer dit immunsystem.
Desuden kan du også sagtens have denne 'skjulte' form for stress, uden at vide det. Forskning og testresultater viser, at flere end 90 % af alle mennesker, der siger at de ikke er stressede, rent faktisk er fysiologisk stressede. Man kan nemlig måle denne form for stress, ved hjælp af en HRV-test (Heart Rate Variability), som måler stigning og fald i hjerterytmen, i forhold til vejrtrækningen. Og den er pålidelig til den store guldmedalje. Det er den bedste medicinske test man har, til måling af det autonome nervesystem.
Ifølge cellebiolog dr. Bruce Liptons resultater, er stress årsagen til mindst 95 % af alle sygdomme. Dr. Lipton mener at de resterende 5 % er genetisk betinget, men oprindeligt opstået, som stress hos en af personens forfædre. USA's 'The Centers for Disease Control (CDC)' skriver på deres hjemmeside, at 90 % af alle sygdomme er stressrelaterede. Mange autoriteter indenfor nyere tids sundhedsforskning er enige - Harvard, Yale, Mayo-klinikken, med flere.
Harvard Medical School skriver på deres hjemmeside: "For megen stress, gennem for lang tid skaber 'kronisk stress'. Kronisk stress er forbundet med hjertesygdomme og slagtilfælde, og har måske også indflydelse på cancer og kroniske luftvejssygdomme. Og sygdom er blot toppen af isbjerget. Stress påvirker os følelsesmæssigt, det skader vores livsglæde og det skader forholdet til vore kære.”
#3 Der er én ting som kan genaktivere kroppens immunsystem
En hurtig opsummering: Når immunsystemet fungerer som det skal, er det i stand til at heale snart sagt alt. Men en vis form for stress vil deaktivere immunsystemet, eller svække det i en grad, så der opstår sygdom eller andre problemer. Det næste logiske spørgsmål vil derfor være: ”Hvordan kan jeg fjerne denne stress og få mit immunsystem genaktiveret?"
Hvis kroppens immunsystem kan heale alle de problemer, som man kan opleve, må dén ting der blokerer immunsystemet (stress), være den grundlæggende årsag til al sygdom. Og det er den også. Det er derfor logisk, at hvis man vil helbrede en hvilken som helst sygdom - eller et hvilket som helst problem - ved kilden, må man bruge en metode som konsekvent og pålideligt healer stress.
Hvis vi ønsker at finde et middel eller en metode, der kan heale alle sygdomme og problemer, og da sygdomme og symptomer kan vise sig på uendelig mange måder, må vi finde en måde der retter sig mod 'rodsymptomet' - mod de symptomer som alle sygdomme starter ud med, nemlig symptomerne på stress - det vil sige genskabe en hjerterytme, der er i harmoni med åndedrættet.
Der er faktisk flere metoder til at gøre dette. I min healingspraksis benytter jeg en sammensætning af metoder, der på den ene sider virker nu og her, og giver en øjeblikkelig effekt, og på den anden side virker langsigtet og varigt. Metoderne jeg bruger er: energihealing eller i daglig tale healing, bøn og affirmationer. Meditation er også gavnligt.
Disse metoders virkning kan måles med HRV-testen. Alexander Loyd har gjort et stort stykke arbejde ud af at dokumentere dette, og det beskriver han udførligt i sine bøger og på sine hjemmesider.
Kilde: The healing codes af Alex Loyd. Bogen findes også på dansk og hedder næsten det samme: The Healing Code - Helbred dig selv af Alexander Loyd, kan købes hos Saxo, eller lånes på biblioteket.
Artiklen afspejler min fortolkning af Alex Loyds bog, og de principper som jeg baserer min måde at arbejde med healing og regressionsterapi på.