spirituelle film om tid

Her er 7 film som jeg holder meget af. Her er både komedie, drama og romantik, og alle 7 film handler om at rejse i tiden - om det er muligt, og hvilke konsekvenser det kan have.

# 1. Safety not guaranteed

Darius er en ung praktikant på et ugeblad der sætter sig for, at skrive en artikel, om en person som har annonceret efter en at rejse tilbage i tiden med. Sammen med Jeff og Arnau, som også arbejder på bladet, tager Darius afsted, for at opspore den anonyme person.
Mens Jeff i virkelligheden bare ønsker at opspore sin kærlighed fra high school og Arnau søger en form for livserfaring, tilbringer Darius sin tid med Kenneth, en mand, der mener, at han har bygget en tidsmaskine. Jo mere Darius og Kenneth lærer hinanden at kende, des mere tvivlsomt bliver det, om Kenneth er vanvittig, eller om han rent faktisk er i stand til at rejse tilbage i tiden.

Komedie, drama og romantik, fra 2012.

# 2. Shuffle

Lovell Milo begynder pludselig at opleve dagene i sit liv ude af kronologisk rækkefølge. Kan det hjælpe at gå til psykolog? Hvorfor sker det? Hvordan kan han få styr på tiden, inden han går fra forstanden?

Første gang jeg så filmen, gik der lang tid før jeg forstod hvorfor hans dage var ude af rækkefølge. Da jeg forstod det, var jeg nødt til at se filmen en gang til. Jeg synes faktisk den var bedre anden gang jeg så den, der kom en større dybde, nu jeg vidste sammenhængen.

Jeg ved ikke hvorfor traileren er i sort /hvid, filmen er i farver.
Drama fra 2011 med T.J. Thyne og Paula Rhodes.

# 3. Forvarsel /Premonition

Linda Hanson og Jim Hanson lever i et kedeligt parforhold med deres to små piger, i deres hus i forstæderne. En torsdag morgen, besøger den lokale sherif Linda og fortæller hende, at hendes mand er død i en bilulykke dagen før. Men den næste morgen, da Linda vågner, finder hun Jim sikkert og usladst derhjemme - for derefter at vågne op dagen efter, til en verden, hvor han stadig er død.
Hvad sker der for Linda, er Jim død, eller er han ikke, er Linda ved at blive sindsyg, eller giver skæbnen hende en chance, for at rette op på sit liv...

Drama og thriller med Sandra Bullock, Julian McMahon og Amber Valletta, fra 2007

# 4. The Lake House

En ensom læge, der engang boede i et skønt hus ved en sø, begynder at udveksle kærlighedsbreve med husets nuværende beboer, på tværs af tiden. De skal forsøge at opklare mysteriet bag deres ekstraordinære romance før det er for sent.

En skøn drama /kærlighedshistorie med Keanu Reeves og Sandra Bullock, fra 2006.

# 5. The butterfly effect

Filmen er opkaldt efter den videnskabelige teori, der handler om at en enkelt hændelse, uanset hvor lille, har indflydelse på og kan ændre verdens udvikling for evigt.

Evan Treborn vokser op i en lille by med sin mor og sine venner. Han får jævnligt blackouts, hvor han pludselig kommer tilbage til sig selv, og opdager at han befinder sig et andet sted. Evan's venner og hans mor tror ikke helt på, at han ikke kan huske, men tror at han lader som om, for at komme ud af sine problemer. Efterhånden som Evan bliver ældre, får han har færre af disse blackouts, og han føler sig helt normal.

Evan har beholdt sine dagbøger, hvor han fra han var syv år, har beskrevet sine blackout øjeblikke før og efter, så han kan huske, hvornår de er sket. En dag på college begynder han at læse i en af sine gamle dagbøger, og pludselig oplever han et flashback, der er så virkeligt at han føler han har rejst i tiden! Oplevelsen fascinerer ham, og han opsøger den igen, denne gang i et forsøg på at ændre fortiden. Kan han ændre fortiden, er det hans ansvar at rette op på fortiden for at hjælpe andre, og kan han ændre det til noget der er bedre end det var før, er bare nogle af de spørgsmål man kan stille sig selv bagefter. Og rejste han virkelig i tiden, eller var det noget andet der skete? Det er vist op til hver enkelt at vurdere.

Thriller med Ashton Kutcher, Amy Smart og Melora Walters fra 2004.

# 6. The Kid

En ulykkelig og hadet billedkonsulent får en ny chance i livet, da han på mystisk vis, møder en otte år gammel version af sig selv.

Russ Duritz er en velhavende mand, der nærmer sig 40, han er kynisk og fremmedgjort fra sin far, og han har ingen erindringer om sin barndom. En nat overrasker han en ubuden gæst, der viser sig at være et barn, der er omkring 8 år gammel. Der er noget sært bekendt ved den buttede dreng, hvis navn er Rusty. Drengens identitet åbner for en rejse ind i Russ' fortid, som de begge to tager sammen - for at finde det afgørende øjeblik, der har defineret Russ som han er.

Komedie med Bruce Willis, Spencer Breslin og Emily Mortimer, fra 2000.

# 7. Somewhere in time

Den unge forfatter Richard Collier mødet på åbningsaftenen for hans første skuespil, en gammel dame, der siger til ham; "Kom tilbage til mig." Mystificeret, forsøger han at finde ud af mere om hende, og opdager, at hun er en berømt skuespillerinde fra begyndelsen af 1900-hundredtallet - Elise McKenna. Efterhånden som han bliver mere og mere besat af hende, formår han ved selvhypnose, at rejse tilbage i tiden, hvor han møder hende som ung.

De forelsker sig, et match, der ikke er værdsat af hendes manager.

Kan deres kærlighed overleve de enorme problemer som følge af deres "tids" forskel? Og kan Richard forblive i en tid, der ikke er hans?

En virkelig smuk og gribende kærlighedshistorie med Christopher Reeve, Jane Seymour og Christopher Plummer, fra 1980.


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder