432 HzEt af de helt store emner inden for healende musik, er spørgsmålet om musik der er tunet til ISO standard kammertonen - dvs. A = 440 cyklusser per sekund (Hertz eller Hz) - er mindre healende end musik der er stemt til A = 432 Hz.

Når man stemmer et indstrument, er standarden i dag, at stemme til A = 440 Hz. Den standard blev indført med industrialiseringen, men før det, var der mange der stemte til A = 432 Hz. Hvis man overfører det til farver, svarer det til, at man skal blive enige om, hvilken rød nuance, der er den mest røde. For at få de forskellige instrumenter til at spille sammen i et orkester, er det nødvendigt, at alle er enige om, hvilken frekvens man stemmer A til. 
Denne artikel handler om hvordan musik påvirker os, og hvorfor 432 Hz måske er nødvendigt, for at vi bedre kan forbinde vores hjerter med vores tanker.

Hvad vi har kaldt stof er energi, hvis vibrationer er sænket så meget, at de opfattes af sanserne. Der er intet stof.

- Albert Einstein

Tesla sagde det. Einstein var enig. Videnskaben har bevist det. Det er et kendt faktum, at alt - inklusiv vores egen krop - består af energi, der vibrerer på forskellige frekvenser.
Derfor er det logisk at spørge; kan lydfrekvenser påvirke os? Det ser ud til, at det er tilfældet. Frekvenser påvirker frekvenser – på samme måde som når man blander ingredienser med andre ingredienser, bliver den samlede smag af et måltid påvirket.

Den måde som frekvenser påvirker den fysiske verden, er blevet demonstreret gennem forskellige eksperimenter, som for eksempel videnskaben om kymatik og vands hukommelse.

Kymatik illustrerer, at når lydfrekvenser bevæger sig gennem et bestemt materiale, som for eksempel vand, luft eller sand, ændrer de vibrationen af materialet. I denne video kan du se, hvordan sand danner forskellige mønstre, alt efter hvilke lyd frekvenser det udsættes for.

Vands hukommelse illustrerer også, hvordan selv vores intentioner kan ændre den materielle verden. Dette er blevet påvist af Dr. Masaru Emoto, der har udført undersøgelser, der viser hvordan simple intentioner udtrykt gennem lyd, følelser og tanker, dramatisk kan forme den måde vand krystalliserer.

432 Hz

Et hvert udtryk gennem lyd, følelser eller tanker har en særlig frekvens, som påvirker alt omkring det – lidt på samme måde, som en enkelt dråbe vand kan skabe en mængde ringe i vandet, der breder sig ud til et stort område.

Vi har alle en personlig vibrations frekvens, og vores kroppe indeholder omkring 70% vand. I forhold til de nævnte forsøg, betyder det, at musikalske frekvenser kan påvirke og ændre vores personlige vibrationer, både i positiv og negativ retning.

Musik Frekvens

Med dette koncept i tankerne, lad os så vende vores opmærksomhed til frekvensen af den musik, vi lytter til.
Den meste musik på verdensplan er blevet indstillet til at tonen A = 440 Hz, da Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) bestemte det i 1953.
Før da var A = 432 Hz.

Der er en teori om, at ændringen fra 432Hz til 440Hz blev dikteret af den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels. Han gjorde det for at få folk til at tænke og føle på en bestemt måde, og for at gøre dem til en fange af en bestemt bevidsthed. Joseph Goebbels Teorien er helt sikkert interessant, men om det er den sande årsag til skiftet til 440Hz, er stadig ikke helt afklaret.

I dag er der en voksende musikalsk og metafysisk bevægelse, der ønsker at vende tilbage til 432Hz tuning. I april 2008 grundlagde den hollandske journalist Richard Huisken 'Back to 432 Hz' gruppen, der hævder, at denne originale tuning blev brugt helt tilbage til de ældste kulturer og er blevet fundet på antikke instrumenter som Stradivarius violin.

Universets matematik

432 Hz siges at være i matematisk overensstemmelse med universets mønstre. 432 Hz vibrerer med universets gyldne snit og med PHI og forener egenskaberne af lys, tid, rum, stof, tyngdekraft og magnetisme med biologi, DNA-koden og bevidsthed.

Tallet 432 afspejles for eksempel i forholdet mellem solen, Jorden og Månen, samt præcision af jævndøgn, Sri Yantra, den store pyramide i Egypten og Stonehenge.
Når vores atomer og DNA begynder at resonere i harmoni med naturens spiralmønstre, forstærkes vores følelse af forbindelse til naturen.

Farve spektret

En anden interessant faktor er, at A = 432 Hz korresponderer med farvespektret og chakra-systemet, mens A = 440 Hz ikke gør.
På denne video kan du se, hvordan sandmønstrene ser ud, med henholdsvist 432 Hz og 440 Hz.

Hvordan lyder forskellen

Musikere og musikelskere har bemærket, at musik tunet til A = 432 Hz ikke kun er mere smukt og harmonisk for ørerne, men det fremkalder også en mere indadgående oplevelse, der kan mærkes inde i kroppen på rygsøjlen og hjertet.
Mange mennesker oplever at blive mere meditative og afslappede i krop og sind, når de lytter til denne musik.

432 Hz synes at arbejde i hjertechakraet, "følelsen", og derfor har det en god indflydelse på den åndelige udvikling hos lytteren. Nogle mennesker oplever at musikken føles varmere på grund af den længere bølgelængde.

432 Hz er baseret på naturen, og derfor skaber det sunde effekter hos dem der lytter. Det skaber en naturlig harmoni og balance i den 3. dimension og forbinder lytteren med en højere bevidsthed. Den rene og klare energi fra 432 Hz fjerner mentale blokeringer og åbner for en vej til et mere tilfredsstillende liv.
Fordi 432 Hz giver en større klarhed end 440 Hz, er der ikke behov for at spille det lige så højt som 440 Hz. Det betyder færre høreskader.

Forskere og musikere, som Coreen Morsink (pianist og musiklærer), fortæller, at de føler sig roligere, gladere og mere afslappede, når de spiller musik på 432Hz.
Musik tunet til A = 440 Hz føles som en mere passiv og mental oplevelse, og kan mærkes på den side af hovedet, som vender mod musikken.
Lydentusiaster siger også, at A = 432hz musik opfattes som om den er ikke-lokal og kan fylde et helt rum, mens A = 440Hz kan opfattes som retningsbestemt eller lineær. 

A = 440 musik er mere aggressiv, er mere tanke-orienteret og kobler de menneskelige følelses centre fra, især hjertet. Når hjertet frakobles hjernen er det på mange måder en katastrofe. Det lukker ned for vores medfødte visdom og medfølelse med andre væsener, og frakobler os fra hinanden og fra de andre væsener vi deler denne planet med (for ikke at nævne selve planeten, der er en levende intelligens).

Den overordnede lyd forskel var mærkbar, 432-versionen lød varmere, klarere og mere lyttevenlig, mens 440-versionen føltes strammere, med en mere aggressiv energi.

- Anonym guitarist

432 Hz

Lyden i gamle dage

Gamle arkaiske og egyptiske instrumenter, der er blevet fundet i udgravninger er indstillet til A = 432Hz. De gamle grækere tunede også overvejende deres instrumenter til 432Hz.
Man ved at Verdi og Mozart brugte 432 Hz. Jamie Buturff, lyd forsker, har fundet ud af, at tibetanske munke brugte denne tuning til deres syngeskåle.

Oprindeligt tunede mennesket sine instrumenter til A 432 Hz i stedet for 440 Hz - og med god grund. Der er masser af musik eksempler på internettet, som du kan lytte til, for selv at opleve forskellen.

Indstilling af instrumenter til 432 Hz resulterer i en mere afslappet lyd, mens 440 Hz får kroppen til at anspændes en smule. Dette skyldes, at 440 Hz er ude af trit med både makrokosmos og mikrokosmos. 432 Hz er derimod i harmoni.

At ændre den nuværende standard er dog ikke nogen simpel opgave. De fleste musikinstrumenter kan i princippet stemmes til en anden vibration, men det gælder ikke alle instrumenter. For eksempel kan de fleste træblæsere ikke bare lige afspille i 432Hz, fordi ændringen af tonen ville kræve en ændring i hele den indre struktur af instrumentet. Denne ændring ville kræve at der blev bygget nye instrumenter.

Men du kan forholdsvist nemt selv ændre din musiks tonehøjde, endda med et gratis program. Hvis du er interesseret i at ændre din musiks tonehøjde til A = 432 Hz, kan du lære det på denne video.

 

Kilder

What is 432 Hz tuning? 
The A=432 Hz Frequency: DNA Tuning and the Bastardization of Music


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder