Tarotkort: Ni Bægre - Glæde
Nøgleord: Jupiter i Fiskene, lyksalighed, overstrømmende kærlighed, dyb glæde, velsignelse.
Ni bægre er fordelt over billedet i ensartet harmonisk orden. Over hvert enkelt bøjer sig en lotusblomst, som udsender sin energi. Bægrene er fyldte og flyder over, symbolet på en mangfoldig udveksling.
Indflydelsen fra Jupiter i Fiskenes tegn fremkalder mere end blot sympati. Det fremkalder en stor velsignelse, som vokser ud af den fuldkomne glæde. Denne glædes kvalitet vidner om særlig dybde. Den er ikke følgen af en overfladisk fornøjelse, men er særkendet på den fredfyldte lyksalighed, som modtager sin kraft fra sjælens dybe områder.
Henvisning: Dette øjeblik er fyldt af harmoni og inderlig glæde. Åbn dig helt over for den og forkast ikke disse overordentligt fine svingninger.
Spørgsmål: Hvor søger du, og hvor finder du din sande glæde?
Forslag: Ånd og føl! Er du alene, så nyd din ensomhed. Er du sammen med mennesker, så nyd deres tilstedeværelse. Har du opgaver, som skal løses, så gør det i stille hengivelse.
Bekræftelse: Glæde er min naturlige tilstand.
Uddrag af 'Tarot Sjælens spejl' af Gerd Ziegler