Jeg trak dette kort

Tarotkort: Otte Mønter - Omtanke

Nøgleord: Sol i Jomfruen, opblomstrende indre og ydre rigdom, visdom, udfoldelse, omhu, omtanke.
8 mnter

Træet udfolder sin blomsterpragt. Det er tid for opblomstringen af indre og ydre rigdom. På alle fire tilværelsesplaner bliver længe skjulte evner og muligheder synlige.

Tallet otte står for harmoni, ligevægt og balance (jfr. VIII. Udligning). Når du i lige høj grad udfolder af alle væsentlige områder af tilværelsen, opstår en dyb følelse af psykisk harmoni. Dette virker igen tilbage på materielle og mellemmenneskelige forhold.

Netop i tider med mangfoldig opblomstring bør du undgå alle ekstremer og udsvævelser. Denne proces foregår i det stille og er en gave, som du skal omgås med kærlig omhu. Enhver blomst på træet er omgivet af et stort blad, udtryk for beskyttelse og omtanke. For at bevare den indre balance skal du nu i særlig grad også i det ydre være opmærksom på klarhed, orden og skønhed.

I forbindelse med begyndelsen af et nyt foretagende rummer dette kort også en advarsel: før en sådan begyndelse bør du være sikker på, at dit helbred tillader det, og at du har tilstrækkelige økonomiske midler.

Henvisning: Det, som stræber mod udfoldelse i dig, er af udsøgt skønhed og sarthed. Yd det den beskyttelse og den næring, som det har brug for. Du behøver ikke at fremskynde noget. Alt udfolder sig til rette tid.

Spørgsmål: Giver du dig selv den beskyttelse og den næring, som du har brug for i din udvikling?

Forslag: Mediter på den kendte Zen-sentens: Sidde stille, intet gøre, foråret kommer og græsset vokser af sig selv.

Bekræftelse: Jeg slapper af og har tillid til livet.

 

Uddrag af 'Tarot Sjælens spejl' af Gerd Ziegler 

 

Træk et kort

Spørg oraklet om hvad som helst.

Sid et øjeblik og skab stilhed i dit indre.
Hvad ønsker du allermest at få svar på, lige nu?
Skriv eventuelt dit spørgsmål ned på et stykke papir. 

Når du er klar, trækker du et kort, ved at klikke på kortet her på siden.

Der er i øjeblikket 90 kort at trække af - 10 kort fra 'Crystal Spirits Oracle' af Colette Baron-Reid, 10 kort fra The Archangel Oracle Cards af Doreen Virtue, 10 kort fra Tarot Sjælens spejl af Gerd Ziegler, 10 kort fra Wisdom of the Oracle deck af Colette Baron-Reid, 10 kort fra Keepers of the Light Oracle Cards af Kyle Gray, 10 kort fra Medicine Cards af Jamie Sams og David Carson og 30 kort med citater af blandt andet Buddha, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr - disse kort er skabt af Annett Aagot, og kan pt ikke købes.

Der bliver jævnligt tilført nye kort til siden.


orakel kort

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright www.annettaagot.dk. All Rights Reserved