Annett Aagot - Human design og Orakelkortlæsning
Jeg er faldet over dette digt på nettet, og det har vækket stærke følelser og tanker i mig. Man kan sige at digteren Abdullah Shoaib giver os to digte i et, begge med et meget stærkt indhold, i forhold til hvordan vi opfatter os selv og hvor let vi kan styrke – eller svække os selv.
Jeg blev virkelig trist, da jeg læste digtet første gang, og jo længere ned jeg læste, des mere nedtrykt blev jeg. Men da jeg læste digtet anden gang, ændrede mit humør sig markant, og jeg følte mig opløftet.
Jeg ved digtet kan virke meget desillusionerende og destruktivt i starten, men giv ikke op – læs det til ende, og jeg er sikker på, at også du vil ende med at føle dig opløftet.
Smuk - Grim
Jeg er meget grim
Så prøv ikke at overbevise mig om, at
Jeg er en meget smuk person
For til syvende og sidst, er det sådan at
Jeg hader mig selv på hver eneste tænkelig måde, som det er muligt
Og jeg vil ikke lyve for mig selv, ved at sige at
Der er en indre skønhed hos mig, der betyder noget
Du kan være sikker på, at jeg altid vil minde mig selv om, at
Jeg er en forfærdelig og en værdiløs person
Og intet du siger, vil få mig til at tro, at
Jeg stadig fortjener kærlighed
For uanset hvad, så ved jeg, at
Jeg ikke fortjener at blive elsket
Og jeg er ikke i stand til at tro på, at
Skønhed eksisterer i mig
For når som helst jeg ser mig selv i spejlet, tænker jeg altid
Er jeg virkelig så grim som folk siger?
(læs nu digtet igen, men nedefra og op).
Skrevet af Abdullah Shoaib og frit oversat af Annett Aagot
