Sorg

Sorg er en meget kraftfuld følelse, der nemt kan overvælde mennesket - derfor har alle kulturer haft hellige sorg-ritualer, til at hjælpe mennesket, til at komme igennem sorgen.

Ritualer kan hjælpe mennesket gennem forandringsprocesser, overgange, stød og tab - men i vores moderne verden, har mange af os mistet vores betydningsfulde forbindelser, til de rituelle traditioner, der hjælper os med at skabe et helligt rum - til bearbejdelse af det chok, som kan opstå efter død og tab.

Vi har flyttet vores døde ud af vores stue og ind i et kapel, og familien samles ikke længere for at våge over den døde - og vi har langsomt mistet vores forbindelse til lokalsamfundets sørgeritualer.

Mennesker kan stadig finde på at skabe helligdomme på ulykkessteder (lægge blomster og sætte lys), så det er tydeligt, at vi stadig har en stærk, underbevidst kapacitet til sorgritualer. Heldigvis kan vi skabe nye og meningsfulde sorgritualer for os selv og vore kære, selv om vi har mistet forbindelsen til vores kulturarv.

Traditionelle begravelsesritualer

I de fleste begravelsestraditioner, er der visse elementer der går igen. Der er normalt et "bevis på den døde", uanset om det er den faktiske kiste, urne eller krop, et billede eller en samling af genstande, der er forbundet med den døde person. De sørgende samles næsten altid i grupper adskilt fra helligdommen, og dem tættest på den døde får en ærefuld placering, tættest på det hellige. Musik bliver ofte brugt til at stemme rummet til sorg, og folk taler ofte til de sørgende, om de døde.

Når de sørgende er forenet i deres fælles erindring om de døde - med deres historier, deres sorger, deres sange, deres latter og deres beklagelser - bevæger de sig fremad enkeltvis og viser deres opmærksomhed direkte til det hellige (kisten i kirken eller i graven). Når de sørgende har gjort deres endelige farvel, vender de enten tilbage til området for sorg (kirken) og lukker ritualet med sang eller prædiken, eller tager videre og samles for at dele mad og fællesskab.

Sorgritualernes betydning 

Hvert aspekt af et sorgritual hjælper til at afgrænse de døde fra de levende - ved at skabe et helligt rum for de døde og et helligt fællesskab for de sørgende - som hjælper de sørgende, til at holde fast i denne verden. Hvis disse rituelle aspekter bliver overset, bliver afgrænsningen sløret, og de sørgende risikerer at krydse over til et mellemsted, hvor de ikke rigtigt giver slip på deres døde eller deltager fuldt ud i livet igen. Uden sunde ritualer, bliver mange sørgende, og deres kære afdøde, fanget i en slags mellemverden.

Ritualer er til for at hjælpe os med at navigere og overleve de nødvendige (og nogen gange smertelige) overgange i vores liv. Vores uheldige adskillelse fra meningsfyldte ritualer, fratager os ikke bare vores fællesskab med andre mennesker og med det hellige, men også vores evne til at leve, elske, føle og sørge helt. De fleste af os har deltaget i begravelsesceremonier, men jeg tror meget få af os virkelig har oplevet fuldt at give slip på vores tab og vores kære afdøde til den næste verden - fordi vi ikke har fået den tid, eller den plads, som det kræver at gøre det dybe sorgarbejde. Det eneste sørgeritual er begravelsen, som ofte varer et par timer, og det er simpelthen ikke tid nok for de sørgende, til at skabe et ægte fælles rum, eller vise den fulde respekt til de døde.

Sobonfu arbejder med indfødte vestafrikanske sorgritualer. Disse sorgritualer varer i 3 dage. På hendes hjemmeside kan du se hvor i verden der holdes fælles sorgritual og du kan også en købe en række bøger om emnet.

Kilde: Grief: The deep river of the soul af Karla McLaren


Flere spændende artikler

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright www.annettaagot.dk. All Rights Reserved