yoga øvelse

Da jeg var på kursus i hooponopono- healing, lærte vi disse tre yoga-øvelser.

Øvelserne hjælper til at afbalancere kroppen, ved at justere de naturlige kanaler, hvor der flyder energi.

Det bedste er at gøre øvelserne 2 gange om dagen; lige når du er stået op om morgenen og lige før du går i seng om aftenen.

Yoga øvelse 1

Afbalancerer underbevidstheden og den fysiske krop fra taljen til fødderne.

Fremgangsmåde
  • Lig på maven med armene ned langs siderne, udstrakte ben og samlede hæle. Drej hovedet så højre side af ansigt hviler på underlaget.
  • Placer venstre håndflade, på venstre balde over iskiasnerven.
  • Placer fingrene på højre hånd fladt bag venstre øre, lad spidsen af pegefingeren røre bagsiden af øret.
  • Med strakte knæ, løft det venstre ben så højt som muligt, uden at forårsage belastning. Gør dette tre gange.

Gentag med den anden side.

Yoga øvelse 2

Afbalancerer bevidstheden og den fysiske krop fra talje til skuldre, ved at udstrække skuldrene.

Fremgangsmåde
  • Lig på ryggen, med udstrakte ben og samlede hæle.
  • Placer venstre håndflade i området på den venstre lyske.
  • Løft det venstre ben og, på samme tid, bøj knæet med hælen sænket, mod bagsiden af låret.
  • Ræk ud og placer højre hånds håndflade på venstre knæ, træk knæet mod ansigtet og på linje med hagen. Hold denne position så længe som muligt.

Gentag med den anden side.

Yoga øvelse 3

Afbalancerer den spirituelle bevidsthed, eller superbevidstheden, og hele den fysiske krop, fra hoved til fødder, via rygraden.

Fremgangsmåde
  • Lig på ryggen, med udstrakte ben og samlede hæle.
  • Kryds hænderne i nakken, ved først at placere alle venstre hånds fingre på den højre side af halsen; derefter placeres alle fingrene på højre hånd på venstre side af halsen.
  • Sving benene, mens hælene rører og glider over underlaget til højre.
  • Start fra den højre position, sving benene så langt som muligt til venstre, uden at forårsage belastning.

Udfør kun 6 fulde sving og stop.


Flere spændende artikler

Sideoversigt | Cookie- og persondatapolitik | Handelsbetingelser | Etik
© Copyright www.annettaagot.dk. All Rights Reserved