Valborgsdag

Valborgsdag falder på den 1. maj, og er opkaldt efter den tyske nonne Valborg, der døde i 779.

Valborgsdag kaldes også for Beltane. Navnet Beltane kommer fra den keltiske gud Bel, der betyder, 'den lyse’, og det gæliske ord "teine' som betyder ild. Sammen danner det navnet 'den lyse ild’.

Valborgsaften er aftenen før 1. maj. På denne aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, blandt andet ved at tænde bål på højene. Skikken er i de senere år nogle steder genoptaget, deriblandt i Fåre, Vestjylland, hvor den fejres af Foreningen til Glæden over at Kornet gror. I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.

Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast, der er pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserer sommerens frugtbarhed.

Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften.

Hvad handler Valborgsdag om?

Valborgsdag er den sidste af forårets festivaler. På kyndelmisse (1. februar), fejrer vi at vinteren er begyndt at trække sig tilbage. Selvom det stadig kan være koldt og mørkt, er vintergækker og erantis tegn på, at foråret faktisk er på vej. Det er en tid til stille refleksion og planlægning af det nye år.

Ved forårsjævndøgn (20. /21. marts) vender forholdet mellem nat og dag, og vi kan nu begynde at 'plante vores frø’ og sætte vores planer i værk.

På Valborgsdag (1. maj) kan vi virkelig se at vinteren er forbi, og foråret er i fuldt flor. Dagene er meget varmere og længere; blomster og træer springer ud; vores humør bliver løftet; dyrene får unger. Over alt pulserer alt med nyt liv. Frøene som vi såede for et par uger siden, er begyndt at spire, og er blevet til unge planter.

Og nu er det tid, til at flyde med og til at fejre liv og frugtbarhed.

I forhold til elementerne bevæger vi os fra luft til ild. Dette er begyndelsen på ildens element, som vil nå sit højdepunkt om yderligere seks uger på sommersolhverv (omkring 20. /21. juni), og herefter vil begynde at gå over i vandets element på Lammas (1. august).

På Valborgsdag er vi på et tidspunkt hvor luft og ild mødes og danner en berusende blanding. Hvis vi kigger på medicinhjulet, kan vi danne os et overblik over, de forandringer der ligger på dette tidspunkt. Hvad bevæger vi os væk fra, hvad bevæger vi os hen i mod:

 

Fra
Til

Luft
Forår
Knopper og skudoo
Barndom
Fremtid
Planer

Ideer
Overvejelser
Selvrefleksion

Ild
Sommer
Blade
Ungdom
Nuet
Handling
Meninger

Beslutningeroo
Selvværd

 

Det er en tid, hvor vi ofte har en masse meninger, selv om de stadig er påvirkelige og foranderlige, og vi tester dem stadig af. Vi begynder så småt at udvikle en fornemmelse af vores egen styrke, og med det, en bevidsthed om, hvad der holder os tilbage og et ønske om at bryde fri.

At arbejde med Beltane energi

Måske føler du dig ikke som en teenager længere. I så fald inviterer Beltane dig til at genoprette forbindelsen til denne energi igen. Hvis du ikke er teenager, hvad ville så være godt at forbinde dig med, i forhold til denne energi?

Dette er ikke et forslag til en uansvarlig midtvejs krise! Men ofte opstår midtlivskriser (og den frygt og modstand mod de unge, som nogle mennesker udvikler når de bliver ældre) fordi vi har mistet kontakten med de positive egenskaber, ved den ungdommelige energi.

Måske var dine teenageår hårde. Hvis de var, kan du set fra et shamanistisk synspunkt, have mistet noget (en sjæledel), som du har brug for at genoprette forbindelsen med, for at integrere den i dit voksne selv. Har du brug for en sjælehentning?

Valborgsdag

Som den første af ildfesterne, handler Beltane om rensning og fornyelse. Ild brænder det gamle væk og gør plads til det nye. Hvilke områder af dit liv har brug for fornyelse? Hvad vil du virkelig give slip på i dit liv?

Du kunne lave en liste over ting du ønsker at slippe og derefter bogstaveligt talt, brænde den og bevidst give slip på disse ting.

Der er især to temaer Beltane opfordrer os til at se på. Disse er venskaber og glæde.

Traditionelt var Beltane en tid til håndfæstning; til at forpligte sig til en partner. Du har måske allerede en partner. Men i modsætning til den kristne vielse, var håndfæstning noget, der ofte blev gentaget, ud fra ideen om fornyelse og styrkelse - måske endda hvert år.

Har du brug for at sætte tid af, til at få mere energi og romantik ind i dit forhold? En romantisk date; en weekend væk. Eller hvad med dine relationer generelt; med venner, børn og familie - har du taget disse relationer for givet? Er de en smule forældede? Er det tid til at geninvestere og ligge mere energi i?

Tænker du på dit liv mere generelt, kan ild give lidenskab, glæde, nydelse, spontanitet, entusiasme og sjov. Har du brug for at bringe flere af disse kvaliteter ind i dit liv? Hvad ville give energi og nyt liv til dig? Har du brug for at starte en ny hobby (eller tage en gammel op igen)? Har du brug for at arbejde mindre og have mere tid til at have det sjovt? Hvad ville være sjovt at gøre?

Hvad forhindrer dig i at have det sjovt og hvad er det der undergraver din energi, og som skal kastes på Beltane bålet?

Du kunne starte med at sidde ned og brainstorme en liste over ting, det ville være sjovt at gøre, og derefter faktisk handle på det!

Shamanistisk arbejde

Dette er et godt tidspunkt til shamanistiske rejser, hvor man mødes med og forbinder sig med unge dyr - føl, kalve, lam og lignende. Hvis du har problemer med ildelementet, kunne du rejse for at få hjælp til at komme mere i balance med det, og måske endda blive venner med din ild "drage" og dyrke denne energi som en allieret. Du kan i din rejse bogstaveligt talt møde Ild Drage. Drager symboliserer ofte vogtere over energier og dele af os selv, som vi har gemt væk, for at komme igennem vanskelige tider og situationer. Dragen kan i første omgang virke som en frygtindgydende modstander, men i virkeligheden er det ofte en allieret i forklædning, og ihændehaveren af de tabte dele af os selv.

En anden hjælper som det er godt at arbejde med på denne tid af året er Phønix, som handler om transformation, fornyelse og genfødsel. Overvindelse af umulige odds. Afbrænding af fortiden. Stige op af asken. Nyt liv fra det gamle. Forfriskelse og rensning. Genfødsel. Den rensende energi fra ild. Spirituel vækst og regeneration.

Valborgsdag

Andre energier, der kan hjælpe på denne tid af året, og som er værd at søge i rejser inkluderer dyr som: den legesyge og spørgelystne Odder, den frie og energiske Hest, følelsen af overflod og frugtbarhed hos Kanin. Honningbien kan hjælpe os til igen at finde sødme i livet, men også med motivation til at optage sødme.

Energien fra Havtorn kan være virkelig nyttig; som urt er det en hjerte tonic, og blomster essensen er forbundet med fornyelse og forfriskelse af hjertet.

Det er også et tidspunkt, ligesom Samhain (31. oktober) om seks måneder, hvor dørene til andre riger siges at være mere åbne. Især på Beltane, er naturens ånder lettere at kontakte. Dette omfatter ånder fra blomster og træer, fra vandfald og skove. Det omfatter også feer, dryader, alfer og lignende, hvilket gør Beltane til et godt tidspunkt at rejse med naturens ånder.

Hvis du har læst de tidligere artikler i denne serie, og arbejdet med målsætning, er det nu igen et naturligt tidspunkt til at revurdere, og sætte dit næste seksugers mål, der varer frem til sommersolhverv (21. juni).

Kilder

A Year of Living Shamanically; Part 4: Beltane skrevet af Paul Francis. Paul Francis underviser i shamanisme og terapeutisk-shamanisme i England.

Valborgsaften på Wikipedia


Flere spændende artikler

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright www.annettaagot.dk. All Rights Reserved