intuition

Ønsker du en bedre kontakt til dine spirituelle guider og dine intuitive evner? Vil du gerne være i bedre kontakt med din krop og måske i stand til at lære at give dig selv healing?

Her er en række små nemme forslag, til hvordan du kan styrke din intuition i dagligdagen.

  • Brug en time eller to hver uge på at være alene. At lytte til musik eller bare nusse rundt virker afslappende, og hjælper det fornuftige og rationelle sind til at slappe af.
  • Se på skyerne, og forestil dig forskellige former i dem.
  • Hver gang telefonen ringer, spørger du dig selv: Hvem er det?
  • Før du tjekker din telefonsvarer, gætter du på hvor mange der har ringet. Gæt hurtigt, uden at prøve at “regne det ud”.
  • Læg mærke til folk på caféer. Se skønheden i deres forskelligheder. Forestil dig hvad de ville være glade for at få hjælp til.
  • Når du har med andre mennesker at gøre, hvem som helst, ser du tavst på dem, og bemærker skønheden i deres øjne eller ansigt. Se dem som en sjæl. Send dem bevidst velsignelser eller kærlig energi og bemærk, hvordan jeres samvær bliver bedre, eller hvilken information du får ud af det, som er nyttigt for dig eller for dine spørgsmål i livet.
  • Bed om morgenen om, at du må møde hjælpsomme mennesker, eller få nyttig information, der kan hjælpe dig i retning mod et specifikt mål.
  • Køb et sæt spirituelle kort, som for eksempel Tarot eller, englekort. Træk et kort hver morgen og se, hvad det forudsiger om dagens begivenheder. Se efter hentydninger til kortet i dagligdagen.
  • Inden du lægger dig til at sove, beder du dine drømme om at besvare et specifikt spørgsmål. Skriv ned, hvad du husker fra dine drømme. Begyndelsen af drømmen fortæller dig hvad spørgsmålet handler om. Midten af drømmen fortæller dig, hvad du skal gøre for at løse det. Slutningen af drømmen viser resultatet, hvis du følger denne vej.

Flere spændende artikler

Sideoversigt | Cookie- og persondatapolitik | Handelsbetingelser | Etik
© Copyright www.annettaagot.dk. All Rights Reserved