flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Jeg trak dette kort

Tarotkort: Æonen /Dommen

Nøgleord: Høj bedømmelses- og vurderingsevne, åbenhed over for kritik, kritisk selvransagelse.æonen

 

Horus’ øje er i stand til at opfatte en totalitet. Han kan se, hvad der er kommet ud af harmoni. Hans klare indsigt tjener som grundlag for kritisk dømmekraft, baseret på en dybtgående opfattelsesevne, der kan videregives på en måde, som motiverer og inspirerer snarere end at fordømme. Domme, som udspringer af ægte indsigt, er konstruktive og fri for påståelighed.

Kortet Æonen henviser til nødvendigheden af en afbalanceret bedømmelse af en situation. Det kan være nødvendigt med en lang og tung arbejdsproces, før du når til denne dom.

Helhedsforståelse kan ikke nås alene gennem en analytisk forstand. Krop, ånd og sjæl (de tre skikkelser forneden) bliver draget med ind i bedømmelsesprocessen, hvorunder du instinktivt vil bevæge dig frem mod det, som bidrager til din selvudfoldelse, og trække dig tilbage fra det, som ikke bidrager.

Visdommens gud, Ohyros, fremstillet som bevinget slange (foroven i billedet), er symbol for de vældige tankekræfter, som er tilgængelige for det sind, der reflekterer virkeligheden direkte, befriet for fordommenes og de forudfattede meningers tyngende ballast. Dommen udspringer af umiddelbar personlig erfaring. Det er livet selv og ikke længere den begrænsede individuelle bevidsthed, der i sidste instans bliver dommens ophav.

 

Henvisning: Du opfordres til at forlade dit frøperspektiv og til at betragte og bedømme tingene fra et højere stade. Når du erkender større tidsspand (æoner) og andre sammenhænge (hvilket du mere og mere er rede til), så vil du være tilbøjelig til at opfatte tingene, sådan som de er, til at se uden at vurdere.

Spørgsmål: Hvilke metoder vil du bruge til at opnå dybere indsigt og større visdom?

Bekræftelse: Gud er det ukendte, mysteriet. Jo mere jeg ved, at jeg ikke ved, jo nærmere er jeg det guddommelige.

 

Uddrag af 'Tarot Sjælens spejl' af Gerd Ziegler

Træk et kort

Spørg oraklet om hvad som helst.

 

Sid et øjeblik og skab stilhed i dit indre.

Hvad ønsker du allermest at få svar på, lige nu?

Skriv eventuelt dit spørgsmål ned på et stykke papir.

 

Når du er klar, trækker du et kort, ved at klikke på kortet her på siden.

Der er i øjeblikket 80 kort at trække af - 40 kort fra 4 sæt kort (medicinkort, tarotkort, Louise Hays kort og sjælshoroskopkort) + 40 kort med citater af blandt andet Alan Watts, Buddha, Ramtha, Rumi, Lao Tzu, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr.

Der bliver jævnligt tilført flere kort til siden.


orakel kort

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.