flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Jeg trak dette kort

Tarotkort: Mønternes Prinsesse

Nøgleord: Jordens jord, svangerskab, fødsel, fornyelse, balance.mønternes prinsesse

 

Mønternes prinsesses hvælvede underliv tyder på, at hun er svanger. Det er det tredje kort for moderskab i denne tarot (jfr. Kejserinden og Bægrenes dronning). I bredere forstand kan hun opfattes som moder til en ny identitet, idé eller anskuelse.

I venstre hånd holder hun en mønt, hvis midte udgøres af det kinesiske tegn for fuldkommen ligevægt (yin/yang). Ud af denne balance blomstrer rosen, der tilhører den store frugtbarhedsmoder, Isis. Den harmoniske forbindelse mellem vore mandlige og kvindelige dele bevirker ny tilblivelse og harmonisk udfoldelse af alle områder i vort liv.

Stokken i hendes højre hånd går ud over den øverste billedkant og op i himlen. Den bærer en krystal, som udsender lys. Krystallen, eller diamanten, repræsenterer tilblivelsen af den højeste form for lys. Denne lysbærer er opstået i jorden. Nu er den i stand til at give sit lys tilbage.

På hovedet bærer prinsessen vædderhorn, som kendetegner fremstødet ind i det nye. Hendes hår er foroven samlet i tykke fletninger, som derefter falder løst ned. Fletningen symboliserer sammenknytningen af tre væsener, f.eks. fader, moder, barn, hvilket også betyder binding og forpligtelse. Men denne sammenknytning må ikke blive et mål i sig selv. Efter den nødvendige tid med binding, må de tre, som håret på billedet, igen kunne bevæge sig frit og uden begrænsninger.

Prinsessens trone befinder sig i en lund med hellige træer ved foden af et helligt bjerg. Jorden, hvori træerne har rødder, gløder med åndens gule lys, som bringes fra himlen til jorden gennem staven. Træerne repræsenterer åndens forening med materien. Gennem fødslen af det nye bringes lyset til jorden. Den kosmiske energi bliver synlig i menneskenes liv og gerninger, og den gennemtrænger alt med sin guddommelige kvalitet. Skabelsen, som finder sted i mørke og stilhed, vil dukke frem og udbrede det guddommelige, lyset, og atter dele det med den moder, som først fødte det.

 

Henvisning: Noget nyt er på vej ind i dit liv. Vær parat!

Spørgsmål: Hvad må du gøre for at være forberedt på noget nyt, der kommer ind i dit liv?

Forslag: Mediter en stund på billedet af prinsessen. Ånd blidt og lad dine øjne hvile på yin/yang-tegnet. Luk så øjnene og føl kvaliteten af noget nyt, som nu kommer ind i dit liv.

Bekræftelse: Jeg er nu parat til den nye skønhed i mit liv.

 

Uddrag af 'Tarot Sjælens spejl' af Gerd Ziegler

Træk et kort

Spørg oraklet om hvad som helst.

 

Sid et øjeblik og skab stilhed i dit indre.

Hvad ønsker du allermest at få svar på, lige nu?

Skriv eventuelt dit spørgsmål ned på et stykke papir.

 

Når du er klar, trækker du et kort, ved at klikke på kortet her på siden.

Der er i øjeblikket 80 kort at trække af - 40 kort fra 4 sæt kort (medicinkort, tarotkort, Louise Hays kort og sjælshoroskopkort) + 40 kort med citater af blandt andet Alan Watts, Buddha, Ramtha, Rumi, Lao Tzu, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr.

Der bliver jævnligt tilført flere kort til siden.


orakel kort

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.