skatteøen

Skatteøen

Loven om tiltrækning får drømme til at blomstre op; resultaterne af positiv tænkning blev manifesteret; overflod opstår ud af ingenting; økonomiske gevinster og fordeling af lykke.


Oraklets besked: Du har arbejdet hårdt og handlet på din urokkelige tro på overflod, og pludselig midt i det hele fik du jackpot. Du har fundet kortet til en begravet skat og tappet fra det ubegrænsede potentiale i dig. Hvad du bør skærpe nu, er din evne til at genkende, når der er et X der marker en skat, for selv om nogle af disse gyldne muligheder kan være indlysende, men andre er måske ikke så lette at få øje på.


Stol på at din intuition vil oplyse din vej, når du går ind i denne virkelig velstående fase, hvor alt det lange, hårde arbejde, der har styret dit indre liv, nu giver resultater. På dette tidspunkt vil du opleve lykke, i alle aspekter af dit liv. Glem ikke at nyde det og dele det med andre, da en skat der deles vil blive forøget, som ved magi.


Parforhold: Dit forhold er en skat, der giver dig endnu mere, end du har brug for, men det kan du ikke se lige nu. Uanset hvor længe I har været sammen, opdager du og din partner altid skjulte perler om jer og hinanden. Nu er det tid til at gå på opdagelse. Det er som om alt er synkroniseret, og alt er nyt igen. Romantikken blomstrer, og der er kærlighed i luften. Du kan være sikker på, at dette forhold vil give dig gode gaver og værdifulde lektioner. Hold dit hjerte åbent. Beskeden fra dette kort er at fejre kærligheden og hvad den lærer dig.


Økonomi: På dette tidspunkt kan du være sikker på, at du har succes. Alle dine ideer rammer plet, og du er inde i en sand manifestationsperiode, hvor du vil se resultater af de frø af velstand du plantede i fortiden. Når dette kort viser sig for dig, er det tegn på at dine drømme og mål er i overensstemmelse med konkrete tegn på velstand i virkelighedens verden. Dette er en meget lovende og heldig tid til at gøre forretninger. Kreative projekter vil blomstre og inspiration vil strømme til dig. Del også din rigdom med andre. Generøsitet og taknemmelighed bør være fokus for dig nu.


Beskyttelse: Fattigdomsbevidsthed og en følelse af at der "ikke er nok" kaster en skygge på din vej. Disse ideer og grundlæggende overbevisninger har en høj pris. Ønsker du virkelig at se dig selv som et offer for skuffelse og mislykkede forventninger? Undgår du succes, fordi du er bange for at blive så høj, at andre vil skære dig ned? Eller er det muligt, at du er fanget i en frygt for, at du vil miste det, du har opnået, så du holder så fast, at du ikke har mulighed for at udvide det du favner? Dette kort kommer med en  udfordring til at ændre måden du ser verden på, fra en opfattelse af begrænsninger, til en opfattelse af overflod. Tag en chance, for du har intet at tabe, undtagen din indespærring i et eget fængsel. Åbn døren og find den overflod, der venter på, at du gør krav på den.

 

Uddrag af "Wisdom of the Oracle deck" af Colette Baron-Reid, oversat af Annett Ågot. Kortsættet består af 52 kort, med beskeder der er sammensat af elementer fra I-Ching, nordiske runer, traditionelle tarotkort og andre gamle spådomværktøjer.


Træk et kort

Spørg oraklet om hvad som helst.

 

Sid et øjeblik og skab stilhed i dit indre.

Hvad ønsker du allermest at få svar på, lige nu?

Skriv eventuelt dit spørgsmål ned på et stykke papir.

 

Når du er klar, trækker du et kort, ved at klikke på kortet her på siden.

Der er i øjeblikket 90 kort at trække af - 50 kort fra 5 sæt kort (The Archangel Oracle Cards af Doreen Virtue, Medicine Cards af Jamie Sams og David Carson, tarotkort - Tarot Sjælens spejl af Gerd ZieglerLouise Hays kort og sjælshoroskopkort) + 40 kort med citater af blandt andet Buddha, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr.

Der bliver jævnligt tilført flere kort til siden.


orakel kort

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright 2001-2018 www.annettaagot.dk. All Rights Reserved

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.