flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Jeg trak dette kort

Shamankort: Dådyret

En dag hørte Dådyr Den Store Ånd kalde på hende, fra toppen af Det hellige bjerg. Dådyr begyndte straks at gå mod bjerget. Hun vidste ikke, at en frygtelig dæmon dådyr medicinkortbevogtede vejen til Den Store Ånds bolig. Denne dæmon forsøgte at undgå, at alle skabelsens væsener fik forbindelse med Den Store Ånd. Han ønskede, at alle Den Store Ånds skabninger skulle tro, at Den Store Ånd ikke ville forstyrres. Dette ville få dæmonen til at føle sig magtfuld, og få Den Store Ånds skabninger til at frygte ham.


Dådyr var slet ikke bange, da hun kom til dæmonen. Hun var nysgerrig, selv om dæmonen var arketypen af alle grimme monstre, der nogensinde har eksisteret. Dæmonen udspyede ild og røg og lavede modbydelige lyde for at skræmme Dådyr. Ethvert normalt væsen ville være flygtet, eller være død på stedet af skræk.


Dådyr sagde blidt til dæmonen; "Lad mig gå. Jeg er på vej for at møde Den Store Ånd."
Dådyrs øjne var fyldt med kærlighed og medfølelse for denne overdimensionerede bølle af en dæmon. Dæmonen blev forbløffet over Dådyrs manglende frygt. Uanset hvordan han prøvede, kunne han ikke skræmme Dådyr, fordi hendes kærlighed havde gennemtrængt hans forhærdede, grimme hjerte.


Meget til dæmonens utilfredshed, begyndte dens stenhårde hjerte at smelte, og hans krop skrumpede ind til størrelsen af en valnød. Dådyrs vedholdende kærlighed og mildhed havde fået Dæmonen til at smelte. På grund af denne mildhed og omsorg, som Dådyr havde udtrykt, er vejen nu åben, så alle Den Store Ånds børn, kan nå Det Hellige Bjerg, uden at føle at Frygtens Dæmoner blokerer deres vej.


Dådyr lærer os at bruge styrken i mildhed, til at berøre hjerter og sind hos sårede væsener, der forsøger at afskære os fra Det Hellige Bjerg. Ligesom pletter på Dådyrs pels, kan vi elske både lys og mørke , for at skabe mildhed og sikkerhed for dem, der søger fred.


Hvis Dådyr forsigtigt har skubbet sig ind i dine kort i dag, bliver du bedt om at finde den blidhed, der læger alle sår. Stop med at presse så hårdt, for at få andre til at ændre sig, og elsk dem som de er. Tilfør mildhed til din nuværende situation og bliv som sommerens brise: varm og omsorgsfuld. Dette er dit værktøj til at løse det nuværende dilemma, du står over for. Hvis du bruger dette værktøj, vil du oprette forbindelse med Det Hellige Bjerg, din centrering for sindsro, og Den Store Ånd vil vejlede dig.

 

Uddrag af 'Medicine Cards' af Jamie Sams og David Carson. Oversat af Annett Ågot.

Træk et kort

Spørg oraklet om hvad som helst.

 

Sid et øjeblik og skab stilhed i dit indre.

Hvad ønsker du allermest at få svar på, lige nu?

Skriv eventuelt dit spørgsmål ned på et stykke papir.

 

Når du er klar, trækker du et kort, ved at klikke på kortet her på siden.

Der er i øjeblikket 80 kort at trække af - 40 kort fra 4 sæt kort (medicinkort, tarotkort, Louise Hays kort og sjælshoroskopkort) + 40 kort med citater af blandt andet Alan Watts, Buddha, Ramtha, Rumi, Lao Tzu, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr.

Der bliver jævnligt tilført flere kort til siden.


orakel kort

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.