flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Kolde og varme farver

Man opdeler farver i varme, kolde og neutrale farver. De varme farver er rød, orange og gul. De kolde farver er blå og turkis.

De neutrale farver opfattes hverken som kolde eller varme.

De neutrale farver er de grønne nuancer og nuancerne mellem lilla og magenta. En blålilla kan f eks virke kold i forhold til en rød, men varm i forhold til en blå.

 

Kendskab til farvernes 'temperatur', kan hjælpe til at skabe det udtryk du ønsker når du maler. Prøv for sjov at male et billede i varme farver, et i kolde og et i en kombination af varme og kolde farver. Alt efter hvilken mennesketype du er, vil du have forkærlighed for enten det ene eller det andet - er dine yndlingsfarver varme eller kolde? 

 

kolde og varme farver

 

De varme farver har bogstaveligt talt en varmende virkning, ligesom kolde farver har en kølende virkning. For eksempel klagede de ansatte på et kontor med blå vægge, over, at de frøs. Ved at skifte til en varmere vægfarve fik de ansatte det bedre - selv om rumtemperaturen objektivt set var nøjagtig den samme, nemlig 21º C.

 

Der er ikke tale om en absolut tvedeling mellem varme og kolde farver, snarere om et mere eller mindre. En varm-kold kontrast kan være stor eller lille. Den kan være så stor at den nærmer sig et komplementært forhold. Og den kan være så lille, at det drejer sig om nabofarver.

Tre regler for kolde og varme farver

Der er flere faktorer der spiller ind, når man skal bedømme, om en farve er varm eller kold og bedømmelsen vil altid være afhængigt af, hvad man sammenligner med.

  1. Kulør: De varme farver er de røde, orange og gule kulører, hvoraf den orange farve er den varmeste. De kolde farver er de turkise og blå kulører og her er den turkisblå den koldeste farve.
  2. Nuance: på en skala af røde kulører vil vi igen kunne opdele og sige at én nuance af rød er mere varm, end en anden nuance af rød. De kolde røde vil have en lille smule blå iblandet og de varme røde vil ligge tættere op ad den orange. Når man taler om en kold rød, er den altså kold i forhold til en anden rød nuance.
  3. Lysstyrke: Lyse farver (f eks en lyseblå), virker køligere end mørke farver (f eks en mørkeblå).
 
 

Flere artikler om kunst og farver:

 

Blanding af farver

At kende til farvecirklen og til varme og kolde farver, er vigtigt når man skal blande farver.

Når du kender reglerne for farveblanding, kan du blande næsten alle farver, med et minimum af farvetuber.

Læs mere: Blanding af farver

 

Kolde og varme farver

Man kan opdele farver i varme, kolde og neutrale farver. Kendskab til farvernes 'temperatur', kan hjælpe til at skabe det udtryk man ønsker når man maler.

Læs mere: Kolde og varme farver

 

Farvecirkel

Farvecirklen er et godt redskab til at forstå farvernes grundlæggende forhold til hinanden.

De klassiske grundfarver - i følge blandt andet Johannes Itten - er rød, gul og blå.Ud fra disse tre farver, kanalle andre farver blandes.

Læs mere: Farvecirkel

 

Sådan renser du dine pensler

Dine pensler er en investering. Ved at rense dem grundigt hver gang du er færdig med at male, forlænger du deres levetid. Her kan du læse, hvordan du renser dine pensler.

Læs mere: Sådan renser du dine pensler

 

Tegn en mandala

Denne øvelse går ud på at tegne en personlig mandala. I denne forbindelse betyder ’mandala’: en tegning i en cirkel.

Læs mere: Tegn en mandala

 

Sådan får du tid til at male

Har du købt maling og lærred, men endnu ikke fundet tid til at komme i gang? Her er ideer til at finde en lille smule tid dagligt, så du kan komme i gang og holde maleriet ved lige.

Læs mere: Sådan får du tid til at male

 

Kunstterapiens historie

Det visuelle udtryk er blevet brugt til helbredelse gennem hele historien, men kunstterapi opstod først som en særlig profession i 1940’erne.

Læs mere: Kunstterapiens historie

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.