Vi bliver konstant udsat for forstyrrende påvirkninger fra vores omgivelser. Forurening gennem vand, luft og mad, mental og fysisk stress, elektriske, magnetiske og radioaktive strålinger, bakterier, svampe og virus. Og indefra forstyrres vi af vores egne tanker og følelser.
Når kroppen belastes, vil den forsøge at regulere sig ud af situationen. Det som bestemmer sundhedstilstanden, er kroppens evne til at regulere sig selv til balance, når den udsættes for forskellige former for belastning.
Kroppen tager ikke skade af mindre belastninger, de er tværtimod med til at holde den i live. Først når belastningerne bliver så store, at immunforsvarets evner overskrides, opstår egentlig disharmoni, som giver sygdomme.
Hvad er sygdom?
Smerte er dettydeligsteadvarselssignal, som kroppen udsender for at gøreopmærksompåubalance. Enhversmerte (fysisk, psykisk, mental elleråndelig) er som en rødadvarselslampe, derviser, at der er noget, derkrævervoresfuldeopmærksomhed. Ligegyldigtpåhvilkenmådesmertenviser sig, er den altid et tegnpå, at der er brug for forandring. Brænder vi fingrene, må vi flyttedemfrailden. Smerten er det signal, derlæreros at korrigerevores tanker, følelser oghandlinger - og her igennemudvikleos.
Modstand mod forandring
Jeg har hørt mange mennesker sige, at de ønsker at få det bedre, men ikke ønsker forandringer i deres liv. Det er vigtigt at erkende det selvmodsigende i dette. Hvis man er fuldt ud tilfreds med sit liv, er der ingen grund til at ændre noget. Men hvis man ønsker at få det bedre, må man indse nødvendigheden i at noget bliver forandret. Man må træffe en beslutning om at ville ændre noget og derpå finde den viljestyrke og det mod, der skal til. Frem for alt må man ikke give op for tidligt.
Når du begynder at skabe forandringer i dit liv, er det vigtigt at gøre det i et tempo, der føles rigtigt. Vær opmærksom på eventuel modstand, og tag stilling til, om du vil lade den styre din adfærd.
