At leve autentisk

maske

En af de vigtigste intentioner med Human Design, er at hjælpe mennesker til at finde og komme i balance med deres sande, autentiske selv. Når vi ikke er vores autentiske selv, er vi det man i Human Design kalder vores ikke-selv. Hvilke sider vi viser andre når vi er vores ikke-selv, er noget som kan defineres og beskrives i en Human Design analyse.

I Human Design diagrammet er der 9 geometriske symboler, der svarer til de 9 chakraer. Når et chakra er farvet rødt, gult, grønt eller brunt, er det lukket og når det er farvet hvidt, er det åbent. Det er gennem de åbne chakraer, at vores ikke-selv kommer til udtryk.

Vores åbne chakraer afspejler andre mennesker og vores omverden, de afspejler ikke os selv, eller vores egne behov. Gennem vores åbne chakraer bliver vi let påvirket af vores omgivelser, miljø, samfund og andre menneskers meninger. Men meningen med vores liv er ikke, at vi skal leve et liv dikteret efter ydre påvirkninger. Vi er her for at have vores egen individuelle og personlige livsrejse, men det kan vi  kun få, ved at eksperimentere med at være os selv.

 

Vores lukkede chakraer repræsenterer de egenskaber vi er født med, og de ændres ikke - de repræsenterer ‘hvem vi er’. De fortæller om sider af os som er unikke og genkendelige og som vi udstråler gennem vores aura. Vores naturlige måde at tage beslutninger på, er altid baseret på vores lukkedechakraer.


Det sande, autentiske selv står for sund adfærd, som følge af at leve i overensstemmelse, med vores sande jeg. Med sand-selv adfærd er vores åbne chakraer ikke bare ubevidste autoriteter, men i stedet centre for visdom og indsigt. 

Ikke-selvets strategier

Diagrammet her på siden viser hvilke temaer ikke-selvet har, i de forskellige chakraer.

Hvis ikke-selvet får lov, vil det lede dig på alle mulige afveje, og uanset hvor spændende det kan virke, er det tidsrøvere, der fører dig længere og længere bort fra din egen livsvej og lykke, og som i sidste ende giver følelsen af tomhed og meningsløshed.

ikke selv autentisk

Du kan bestille din personlige Human Design analyse her.

Du kan læse flere artikler om Human Design her.

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright 2001-2018 www.annettaagot.dk. All Rights Reserved

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.