flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Lykke - dronningen af følelser

pige

Lykke er en svimlende, boblende og flygtig følelse. Lykke får digtil at kigge ud mod verden- eller frem mod fremtiden -med håb og glæde!

Lykkens kvaliteter er munterhed, fornøjelse, begejstring, håb, glæde, forundring og leg.

 

Den taoistiske klassiske tekst 'Tao Te Ching', kalder lykke den farligste følelse. Ikke fordi lykken er farlig i sig selv, men på grund af den måde, vi opfører os i forhold til lykke. Vi jager efter lykke, vi sælger vores sjæl for lykke, og vi forsøger at cementere os i lykkefølelse, uanset hvad der ellers sker i vores liv.

Det er usundt, for når vi nægter at være opmærksomme på andre følelser end lykke, stagnerer vores følelser og vores følelsesliv kommer ud af balance - hvad der kan få os til at jage efter lykken, endnu mere indædt. Dette kan føre til en spiral af følelsesmæssige lidelser, mental forvirring, fysisk ubalance og åndelig utilpashed. Når man jager efter lykke, kan man faktisk skabe det værst tænkelige glædesløse liv.

Og hvis man forstår, at lykke er en følelse, der lever inden i os, hvad er det så man egentlig jagter, når man jagter lykken? Hvor løber man hen (eller hvad løber man væk fra), og hvorfor?

 

Nyere forskning mener, at vi er temmelig dårlige til at forudsige, hvad der vil gøre os selv lykkelige eller ulykkelige. I sin bog 'Happiness: The Science behind Your Smile', skriver psykolog Daniel Nettle om flere undersøgelser, der viser at mennesket er næsten uvidende om, hvad der rent faktisk vil gøre dem lykkelige.

For eksempel, er de fleste af os sikre på, at penge vil gøre os lykkelige, men undersøgelser af lotterivindere tyder på, at pludselig rigdom i virkeligheden er meget chokerende og ikke har tendens til at påvirke vinderens basale lykkefølelse - overhoved. Selv om det at være fattig helt sikkert er skadeligt for både sundhed og trivsel, er der stærke tegn på, at har vi bare et minimum af økonomisk rigdom, er der meget lidt sammenhæng mellem flere penge og mere lykke. Alligevel jagter vi efter penge - og en række andre meningsløse ting - når lykken faktisk bor lige inden i os.

 

Lykke udfører en bestemt funktion (den hjælper dig til at se på verden med håb og glæde) - men den kan kun gøre dette rigtigt, hvis den bliver behandlet med respekt og får lov til at opstå på sin egen måde og i sit eget tempo.

Små børn er gode til at være lykkelige

Lykke kan være en vanskelig følelse for mange af os at forstå, fordi den så ofte bliver forbundet med dumhed i en eller anden form (med udtryk som en glad idiot og lykkelig uvidenhed). Men lykke er ikke uvidenhed eller dumhed - lykke giver en følelse af undren, en forventning om gode ting, og en evne til at glæde sig til fremtiden. I vores kultur, er det er på mange måder et barns følelser - fordi det at vokse op, næsten altid kræver, at man bevæger sig væk fra lykke og lethed, 'lægger fjollerierne på hylden' og 'bliver voksen og ansvarlig'.

 

Mange af os bliver opfordret til at være alvorlige, falde ned, og vælge vores karriere med økonomi og fornuft som vejleder, og vi bliver oversvømmet med en række formaninger: "Selvfølgelig, gør musikken dig glad, men vil den kunne betale din husleje? Kunst og dans er ikke ærligt arbejde! Vi kan ikke være glade hele tiden - nogle af os er nødt til at sørge for vores familier!"

 

Som modreaktion på dette angreb på lykke, bliver vi omgivet af bøger og kurser, der fortæller os, hvordan man kan finde arbejde, som man elsker, hvordan man kan tjene penge på sjove måder, og så videre. Selv om disse bøger ofte sælger, har deres budskaber en tendens til at forblive i periferien, fordi der synes at være en stærk tro på, at kun børn er glade, mens de voksne er seriøse og hårdtarbejdende.

 

Fejlen i dette argument er, at børn faktisk er meget alvorlige og hårdtarbejdende - ud over at være glade og legesyge! Hvis du nogensinde har bygget et legotårn eller en kuglebane med et barn, eller hjulpet et barn med en særlig svær opgave, vil du have set en arbejdsmoral og en involvering, der langt kan overstige en voksens. Børn har en udsøgt evne til at fokusere på enorme problemer og projekter, uden at føle sig knust. De kan godt begynde at græde i frustration, men de giver sjældent op. Jeg tror, det er fordi de har lov til at være lykkelige i deres liv, og har lov til at lege.

 

At få lov til at grine, klovne, fjolle rundt og lege tillader børn at genopbygge og styrke sig selv, ved at skifte gnidningsløst mellem arbejde og leg.

Leg, komik og lykke bidrager til omskiftelighed og smidighed hos hver enkelt af os - og det bør ikke kun være henvist til barndommens verden. Vi har alle brug for en stor portion leg og fjolleri, til at afbalancere vores intensitet og alvor, hvis vi ønsker at udrette noget af værdi.

pige

Den alvorlige side af lykke

Kan det måske være sådan, at vores aktuelle epidemi af familiens forfald, sociale omvæltninger, følelsesmæssige forstyrrelser, og politisk afmagt har noget at gøre med det faktum, at voksne forventes at arbejde som alvorlige trækheste, men ikke har lov til at opføre sig fjollede og til at være håbefulde og glade?

 

Børn stiller spørgsmål, involverer sig og kommer med løsninger. For kan et barn skabe hundredvis af løsninger på sult i verden: "Jeg vil sende mine kartofler til Afrika", kan blot være en del, at en kæmpestor og fantasifuld handlingsplan. Kan du huske dine egne forslag som barn, til at gøre verden bedre? For hver af os kom ind i dette liv, med al den livskraft og genialitet, som vi har brug for, for at gøre verden bedre - mange af os har bare glemt, hvordan man får adgang til den.

 

Hvis du ser på fremtiden, ser du så død, katastrofe, og global opvarmning - som du ikke kan gøre noget ved? Hvis du gør, så er du meget voksen. Men prøv at bevæg dig ind i en legende tilstand, hvor du forestiller dig, at du vender samfundet på hoved, så det er samfundet der tjener mennesket, og ikke mennesket der tjener samfundet? Kan du se det for dig, i dine vildeste drømme? For det har du kunnet engang, som barn gjorde du det sandsynligvis hver dag - kan du huske det?

 

Hvis du kan tillade dig selv at skifte mellem arbejde og leg, mellem alvor og fjolleri og mellem ærligt håb og ærlig fortvivlelse - hvis du kan involvere dit hele jeg i enhver opgave - vil din lykke opstå, ikke fordi du undertrykker alle dine andre følelser, men fordi du lever med kontakt til alle dine følelser. Lykke er ikke fjollet, det er en følelse af, at der er noget vigtigt der skal gøres. Stop med at stå i vejen for dine egne følelser, og lad lykken gøre sit arbejde!

Lykke smitter

En undersøgelse fra Harvard Medical sociolog Nicholas Christakis og politolog James Fowler tyder på, at lykke faktisk er smitsom i sociale netværk, og det ser ud til at have en stærkere smittende effektivt end ulykkelighed.

 

Det betyder, at hvis du har en lykkelig ven, eller det kan endda være du har en ven af en ven der er lykkelig, er dine chancer for selv at føle lykke større, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de følelser, du deler med andre. Smil, humor, latter, fjolleri og venlighed er følelser, vi kan dele, når vi føler dem, og dermed kan vi øge andres lykke.

Den indre affirmation: tak for denne livlige fest!

Hvis du ønsker mere lykke i dit liv, så se nøje på de historier, du fortæller om dig selv. Når du er sammen med andre mennesker og når du er på de sociale medier, så vær bevidst om hvilke følelser og hvilken følelsesmæssig tone, du bruger. Hvis du konstant poster og kommenterer om uretfærdighed, overgreb, klager og tragedier, så mærk efter i dig selv: Hvad er dit nuværende forhold til lykke, og hvordan påvirker du dine sociale netværk? Alle følelser har deres tid og sted i et sundt liv - har lykke plads i dit? og hvis ikke - hvorfor ikke?

 

Når du kan tillade din lykke at flyde frit, som en af mange følelser, vil den begynde at opstå naturligt og legende. 

At være lykkelig

Når lykke opstår naturligt i dit liv, er din opgave at smile, grine, fjolle og drømme - og så igen flyde ind i din næste opgave eller dine næste følelser. Hvis du forsøger at fastholde din lykke, vil du komme ind i en spiral af tvungen munterhed, der kan destabilisere dine følelser og øge din tendens til depression.

 

Nøglen til lykke, er at se den som en forbigående følelse og ikke som en endelig destination. Hvis du vover at give fuldstændig slip på din lykke, og byder en hver følelse du føler velkommen når den opstår, vil din lykke have tilbøjelighed til at opstå oftere, og som svar på flere og flere forskellige impulser. Se på små børn - de veksler naturligt mellem gråd, vrede, latter og sang. Og lykken synes at være den tilstand, de hele tiden falder tilbage til.

Nyd din lykke, tak den, og giv slip - den vil vende tilbage, når det er tid til at føle morskab og glæde, eller når det igen er tid til at se på fremtiden med håb og undren!

 

Kilde: The gifts of happiness! af Karla McLaren

 

 

 
 

Du vil måske også finde disse artikler interessante:

 

Kærlighedens 5 faser. Hvilket trin er du på?

Når du forstår de 5 stadier et forhold gennemløber, vil du blive bedre til at navigere gennem hver fase med succes og ikke ’hænge fast’ i nogen af dem.

Læs Kærlighedens 5 faser. Hvilket trin er du på?

 

Derfor er kærlighed ikke en følelse

Hvad er kærlighed og hvad er kærlighed ikke? Vi lærer ofte at kærlighed er fysisk tiltrækning, længsel, lidenskab, fælles ønsker og delte hobbyer - men det er ikke kærlighed, for kærlighed er fuldstændig stabil og helt upåvirket af følelser.

Læs Derfor er kærlighed ikke en følelse

Kærlighed, had og projektioner

Når vi beundrer andre mennesker, projicerer vi ofte vores bedste sider over på dem - vi lader dem besidde vores talent, vores skønhed og vores lys.

Læs mere: Kærlighed, had og projektioner

Lykke - dronningen af følelser

Hvad er lykke og hvad er lykke ikke? Hvorfor har små børn lettere ved at være lykkelige end voksne? Og hvordan kan man selv blive mere lykkelig?

Læs mere: Lykke - dronningen af følelser

Glæde: samhørighed og fællesskab

Glæde opstår i øjeblikke hvor man føler en form for fællesskab og forbindelse - med mennesker, med naturen, med kærlighed, med skønhed - eller når man føler det som om, at man er et med alt.

Læs mere: Glæde: samhørighed og fællesskab

Tilfredshed - den indre anerkendelse

Tilfredshed opstår, når du har nået et vigtigt mål eller gjort dit arbejde godt. Desværre lever vi i et samfund, der systematisk prøver at nedbryde vores egen indre tilfredshedsfølelse - med konkurrence, sammenligning, præmier og ros.

Læs mere: Tilfredshed - den indre anerkendelse

14 tips til at blive mere optimistisk

At være optimist holder dig motiveret og energisk, får dig til at følge dine mål og styrker din selvtillid og din lykke. Optimisme er også noget der kan trænes. Så hvorfor ikke prøve nogle af disse 14 tips? Læs 14 tips til at blive mere optimistisk

 

101 måder til at blive et bedre menneske

De fleste af os ønsker at være et bedre menneske, men de færreste ved hvordan man bliver det. Her har jeg samlet 101 specifikke måder, som vi alle kan bruge, til at blive et bedre menneske på.

Læs 101 måder til at blive et bedre menneske

  

Hvad er meningen med livet?

Svaret på spørgsmålet kan man lede efter hele sit liv, og måske finder man det aldrig. For nogle har det stor betydning, andre tænker sjældent over det. Svaret afhænger af om man betragter det ud fra en spirituel, psykologisk eller filosofisk tilgang.

Læs Hvad er meningen med livet?

 

Skab din fremtid – nu

For de fleste mennesker er det at skabe fremtiden, ikke noget man gør. De fleste mennesker bruger mere tid på at planlægge deres næste ferie, end på at planlægge deres liv. At skabe fremtiden, betyder at vælge hvad du ønsker der skal ske, mange år frem i tiden.

Læs mere: Skab din fremtid – nu

Søg


 

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.