flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Tilfredshed - den indre anerkendelse

Japansk kirsebærtræ

Tilfredshed er som et dybt og helbredende åndedrag, der opstår efter en god præstation.

Tilfredshedens gaver: tilfredshed, selvværd, selvrespekt, nydelse, fornyelse og tillid.

 

Tilfredshed opstår, når du lever op til dine egne forventninger og din indre moral, og når du har nået et vigtigt mål eller gjort dit arbejde godt. Når du er i balance med dit indre tilfredshedsbarometer, opstår din tilfredshed, som reaktion på konkrete handlinger og tackling af udfordringer.

Tilfredshed opstår, når du har arbejdet intenst og godt, og tilfredshedsfølelsen relaterer til dit sunde selvbillede. Det betyder, at tilfredshedsfølelsen har en tæt forbindelse til din sunde vrede, og især til din sunde skam (jeg definerer skam som udtryk for dårlig samvittighed - og sådan skal ordet 'skam' forstås her på siden).

 

Tilfredshed er i familie med lykkefølelsen: lykkefølelsen vender sig udad eller fremad, mod fremtiden, med håb og med glæde.

Tilfredshed vender sig indad, mod dig selv, og siger, "Hey, godt arbejde!".

Lykke har tendens til at forvente en lys fremtid, mens tilfredshed har tendens til at opstå efter en indre præstation.

 

Når du sætter klare grænser, opfører dig hæderligt, og handler samvittighedsfuldt (som din sunde vrede og skam hjælpe dig til), vil din tilfredshed opstå naturligt - som en slags belønning, der siger: "God gjort!". Tilfredshed opstår for at fortælle dig, at du har gjort et godt stykke arbejde - ikke blot i forhold til det du har opnået, men også i forhold til din behandling af dig selv og af andre. 

 

Hvis du forstår at lytte konstruktivt til din vrede og din skam, vil du naturligt føle dig tilfreds og stolt af dig selv - fordi du respekterer dine egne og andres grænser. Men hvis du ikke samarbejder godt med din vrede og skam, og hvis din skam primært er uægte (påført af andre), kan din sande tilfredshed ikke opstå, og dit selvværd og din selvrespekt kan blive temmelig lav.

Mennesker der har problemer med deres selvværd, leder derfor ofte efter måder at føle større tilfredshed og lykke, så de kan føle sig bedre tilpas med sig selv.

Men det virker ikke på den måde, for den ægte tilfredshedsfølelse, opstår ud fra helt specifikke parametre - og her kan man ikke skyde genvej.

 

Hvis man har et lavt selvværd, kan det godt være at tilfredshed er den følelse, man savner mest, men at arbejde med sine grænser og sin adfærd (kontakte og afbalancere vrede, skam og had) vil rent faktisk hjælpe tilfredshedsfølelsen til at opstå naturligt.

Tilfredshed opstår, når du med succes har navigeret gennem svære følelser - især gennem vrede, had, og skam. Ægte tilfredshed opstår, når du respekterer dig selv og andre, og når du respekterer dine følelser og giver dem mulighed for at guide din adfærd.

Tilfredshed opstår for at hjælpe dig til at anerkende dig selv og styrke dit selvværd.

Hvordan din sunde tilfredshed kan blive hindret

Opdragelse og undervisningsmetoder kan forstyrre udviklingen af sund tilfredshed og selvværd. Forældre, der påfører deres børn skam (dårlig samvittighed), kan virkelig smide en skruenøgle i dette følelsesmæssige maskineri - men det samme kan forældre, der over-roser og over-belønner deres børn for alt. Kunsten med tilfredshed er at hjælpe et barn til at forbinde indre tilfredshed med handlinger, der er prisværdige, og som de selv føler sig stolte og tilfredse med.

 

En god måde at observere tilfredshed hos andre, er at give dem en opgave, og derefter se, om de er tilfredse med deres præstation. Du kan finde ud af en hel del om et barns - eller en voksens - selvopfattelse, når du arbejder med tilfredshed på denne måde.

 

Jo ældre vi bliver, des flere sociale strukturer vil vi komme ind i, som vil forsøge at ødelægge og erstatte vores naturlige indre tilfredshedsfølelse - med præmier og ros, der kommer fra den ydre verden, fra andre mennesker. Selv om det er meget rart at modtage guldstjerner, priser, ekstra privilegier og særlig opmærksomhed, kan disse fabrikerede bekræftelser, faktisk kortslutte vores egen evne, til at føle sand tilfredshed med os selv og det svækker vores selvværd.

 

Omgivelsernes ros indeholder også et anstrengende aspekt, som ikke er en del af den indre tilfredshed - og det er konkurrence. Ros og præmier der kommer fra omgivelserne, vil altid have indbyggede sammenligninger, der placerer os i en konkurrence med andre. Selvom ros og præmier kan have deres egen værdi, kan de isolere os fra vores kammerater og kollegaer, og identificere os som en konkurrent eller en pleaser - hvilket ofte vil bringe vores naturlige skam (samvittighed) frem, for at sætte spørgsmålstegn ved det "sjove" ved at vinde. I naturlig, ikke-konkurrencepræget tilfredshed, handler dine resultater ikke om at gøre det bedre end andre, men om at ære din egen dømmekraft og dine egne værdier.

 

Hvis du ikke har kontakt til din naturlige, indre tilfredshedsfølelse, kan det være, at du har en kortslutning, der blev skabt af autoriteter. Denne kortslutning kan få dig til at søge efter ros og præmier, i stedet for at søge at opnå din egen indre tilfredshedsfølelse.

Det vil ofte medføre, at man har tendens til perfektionisme og til at tilfredsstille andre, i stedet for at føle helhed og følelsesmæssig fleksibilitet.

Man vil have en tendens til at følge andres regler snorlige, til at jagte andres værdsættelse og præmier, og til hele tiden at sammenligne sig med andres forventninger - i stedet for at lade sine ærlige følelsesmæssige reaktioner guide sig.

Det er meget anstrengende i længden, og i sidste ende vil man miste sin indre lyst og sin energi.

Sådan styrker du din sunde, indre tilfredshedsfølelse

At genlære et sundt forhold til alle de lykke-baserede følelser, er meget enkelt og kan dog være uendelig hårdt (til at starte med): anerkend de lykke-baserede følelser når de opstår naturligt, tak dem, og giv herefter helt slip på dem (det er det, der kan være svært).

Din tilfredshed opstår naturligt, når du har gjort et godt stykke arbejde.

Hvis du prøver at tvinge din tilfredshed (eller enhver anden form for lykkefølelse) til at være en permanent følelsesmæssig tilstand, mister du din følelsesmæssige fleksibilitet, og du mister din følelsesmæssige orienteringsevne.

Ægte tilfredshed opstår naturligt, når du arbejder med alle dine følelser på ærlige og healende måder.

Værdsæt din tilfredshed, når den opstår (Tak fordi du fornyr min tro på mig selv!) - giv så slip - og hav tillid til at tilfredshedsfølelsen kommer tilbage, næste gang du opfører dig på måder, der gør at du føler dig stolt og tilfreds.

 

Kilde: The gifts of contentment: Appreciation and recognition af Karla McLaren

 

 

 
 

Du vil måske også finde disse artikler interessante:

 

Kærlighedens 5 faser. Hvilket trin er du på?

Når du forstår de 5 stadier et forhold gennemløber, vil du blive bedre til at navigere gennem hver fase med succes og ikke ’hænge fast’ i nogen af dem.

Læs Kærlighedens 5 faser. Hvilket trin er du på?

 

Derfor er kærlighed ikke en følelse

Hvad er kærlighed og hvad er kærlighed ikke? Vi lærer ofte at kærlighed er fysisk tiltrækning, længsel, lidenskab, fælles ønsker og delte hobbyer - men det er ikke kærlighed, for kærlighed er fuldstændig stabil og helt upåvirket af følelser.

Læs Derfor er kærlighed ikke en følelse

Kærlighed, had og projektioner

Når vi beundrer andre mennesker, projicerer vi ofte vores bedste sider over på dem - vi lader dem besidde vores talent, vores skønhed og vores lys.

Læs mere: Kærlighed, had og projektioner

Lykke - dronningen af følelser

Hvad er lykke og hvad er lykke ikke? Hvorfor har små børn lettere ved at være lykkelige end voksne? Og hvordan kan man selv blive mere lykkelig?

Læs mere: Lykke - dronningen af følelser

Glæde: samhørighed og fællesskab

Glæde opstår i øjeblikke hvor man føler en form for fællesskab og forbindelse - med mennesker, med naturen, med kærlighed, med skønhed - eller når man føler det som om, at man er et med alt.

Læs mere: Glæde: samhørighed og fællesskab

Tilfredshed - den indre anerkendelse

Tilfredshed opstår, når du har nået et vigtigt mål eller gjort dit arbejde godt. Desværre lever vi i et samfund, der systematisk prøver at nedbryde vores egen indre tilfredshedsfølelse - med konkurrence, sammenligning, præmier og ros.

Læs mere: Tilfredshed - den indre anerkendelse

14 tips til at blive mere optimistisk

At være optimist holder dig motiveret og energisk, får dig til at følge dine mål og styrker din selvtillid og din lykke. Optimisme er også noget der kan trænes. Så hvorfor ikke prøve nogle af disse 14 tips? Læs 14 tips til at blive mere optimistisk

 

101 måder til at blive et bedre menneske

De fleste af os ønsker at være et bedre menneske, men de færreste ved hvordan man bliver det. Her har jeg samlet 101 specifikke måder, som vi alle kan bruge, til at blive et bedre menneske på.

Læs 101 måder til at blive et bedre menneske

  

Hvad er meningen med livet?

Svaret på spørgsmålet kan man lede efter hele sit liv, og måske finder man det aldrig. For nogle har det stor betydning, andre tænker sjældent over det. Svaret afhænger af om man betragter det ud fra en spirituel, psykologisk eller filosofisk tilgang.

Læs Hvad er meningen med livet?

 

Skab din fremtid – nu

For de fleste mennesker er det at skabe fremtiden, ikke noget man gør. De fleste mennesker bruger mere tid på at planlægge deres næste ferie, end på at planlægge deres liv. At skabe fremtiden, betyder at vælge hvad du ønsker der skal ske, mange år frem i tiden.

Læs mere: Skab din fremtid – nu

Søg


 

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.