flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

Sorg: en undervurderet følelse

regn

De centrale spørgsmål: Hvad sørges der over? Hvad skal frigives helt?

Sorg kan have forskellige årsager: Den opstår når noget er uigenkaldeligt tabt, eller når der sker et dødsfald - det kan være når et menneske eller et dyr dør eller når man mister vigtige ejendele, ideer, eller relationer.

Sorg kan opstå som reaktion på; afslutningen af et kærlighedsforhold, det uigenkaldelige tab af helbred eller velfærd eller et stort tillidsbrud. Sorg kan også opstå som reaktion på aldrig at have haft noget, vi alle tager for givet, såsom sundhed, styrke, sikkerhed, eller en lykkelig barndom.

 

Sorg giver dig evnen til at slappe af og give slip, sorg kan tage dig til de dybeste steder i sindet, hvor du ikke har andet valg end at give slip - når tab af vitale tilknytninger opleves som selve døden. 

Sorg opstår for at hjælpe dig til at slappe af og give slip. Gennem sorg kan du overleve tab, ved at fordybe dig i den dybe flod, der løber under alt liv.

Hvis du ikke kan forene dig med din sorg, vil du opleve at du bliver ustabil og afskåret, en følelse af uretfærdighed, adskilthed og død - i stedet for at blive renset og fornyet i sorgens flod.

Sorgen kulturelt set

Sorg er ikke en negativ følelse i sig selv, men vores kultur har valgt ikke at anerkende den. I vores kultur holder vi begravelser, men alle er stille, klædt i deres bedste og mindst behagelige tøj, ser stive ud og siger intetsigende fraser. De sørgende græder sommetider, men hvis de gør, undskylder de ofte for det. I vores kultur, viser man ikke sin sorg åbent - man er høflig, undertrykker sorgen og ender ofte med en ubehagelig tavshed.

 

Vi fortæller hinanden det hele var for det bedste, eller at vore kære er i en bedre verden nu. Vi udtænker perfekte forklaringer og rationaliseringer, forestiller os at vores kære er i himlen eller nirvana, bedøver vores følelser, tager afstand fra vores kroppe - og vi "klarer det" meget godt (en utrolig nøjagtig beskrivelse af hvordan sorg betragtes som noget man bør undgå!).

Der findes andre kulturer hvor man udtrykker sin sorg åbent: jamrer højlydt, skriger til himlen, beder sammen eller græder ud i fælles omfavnelse. Man udtrykker og viser sin sorg åbent og ægte.

I vores kultur er det normalt at undgå sorgens nedadgående følelse. Man kan miste sine kære, uden at være i stand til virkelig at føle eller behandle sit tab. Mange hvide mennesker har aldrig jamret, er aldrig faldet til jorden i sorg - nogen har ikke engang grædt i sorg. Sorg bliver alt for ofte undertrykt, undervurderet og forklejnet.

 

Når vi ser nogen der aktivt giver efter for sorgen, vender vi os ofte bort. Sorgen bliver betragtet som intim og personlig. Når sorgen bliver vist frem offentligt er det pinligt, skræmmende, usmageligt - det er bare ikke rart! Mange af os vender os væk fra den sorg der er omkring os, fordi vi ikke ønsker at føle noget, der går dybt. Det er for truende, så vi retter på vores tøj og vender os bort. Og det er den virkelige død - her dør følelser, medfølelse, fællesskabsfølelse og gensidig forståelse.

Når sorgen holdes tilbage

I stedet for sorg, vælger mange mennesker følelsesløshed, raseri, bitterhed eller isolation, når død eller uigenkaldeligt tab opstår. Men at undgå sorgen hjælper ikke. I virkeligheden gør det kun tingene værre. Vi narrer os selv til at tro, at vi kan hæve os over al smerte, hvis vi bare nægter at mærke sorgen.

Vi gør en tragisk fejltagelse, og ved en hver død og ved et hvert tab - som vi ikke bearbejder ordentligt - bliver der fyldt på vores underbevidsthed - ligesom uorganiseret rod i et pulterkammer - indtil vi er fyldt med ufølte, ulevede, uforløste tab og dødsfald. Uden evnen til at sørge, risikerer vi at blive traumatiserede af tab og død.

 

Og alligevel er vores medfødte evne til at sørge aldrig tabt - hvilket er en velsignelse, for ved bevidst at gå ind i sorgen og gennemleve sorgen, kan en vigtig del af os igen blive hel.

 

Kilde: Grief: The deep river of the soul af Karla McLaren

 

 

 
 

Alle artikler om sorg

love 1536226 1920 lille

Det bedste du kan gøre for en person der sørger

Når du ønsker at hjælpe en ven eller elsket i sorg, er den første reaktion ofte, at vi forsøger at ”pynte” på situationen. Men i stedet for at virke som en trøst, kan det i virkeligheden gøre det værre. Læs Det bedste du kan gøre for en person der sørger

Det bedste du kan sige til en person i sorg

Det kan være svært at vide, hvad man skal sige, for at trøste en person der sørger. Her er nogle forslag, som kommer fra en diskussion på facebook, hvor mange forskellige mennesker, gav deres mening. Læs Det bedste du kan sige til en person i sorg

Sorg: en undervurderet følelse

I vores kultur er det normalt at undgå at føle sorg. Man kan miste sine kære, uden at være i stand til virkelig at føle eller behandle sit tab. Sorg bliver alt for ofte undertrykt og undervurderet.

Læs mere: Sorg: en undervurderet følelse

 

Sorgens 5 faser

Sorgens fem faser er fem naturlige reaktioner, der hjælper os til at lære at leve med vores tab. Modellen gælder en hver form for sorg og personligt tab, og er en hjælp til at forstå, at vores følelser og reaktioner er normale.

Læs Sorgens 5 faser

Sorg tager tid

Sorg kommer når vi føler en kærlighed som vi ikke kan give videre. Vi sørger over at have mistet, over ikke at skulle opleve det mistede igen. Alle mennesker bliver udsat for sorger i løbet at deres liv.

Læs mere: Sorg tager tid

Sorg og ritualer

Sorg er en meget kraftfuld følelse, der nemt kan overvælde mennesket - derfor har alle kulturer hellige sorg-ritualer, til at hjælpe igennem sorgen.

Læs mere: Sorg og ritualer

Hvis sorgen ikke vil ende

Det er meget vigtigt at skelne mellem at være fanget i sorg,fordi din sorgproces endnu ikke er gennemlevet eller at være fanget i sorg, fordi sorgen er blevet fastlåst.

Læs mere: Hvis sorgen ikke vil ende

At hjælpe andre i sorg

Den første retningslinje for at hjælpe et andet menneske i sorg, er ikke at haste ind og forsøge at trække dem ud af sorgen - ikke at prædike eller filosofere over døden, fortiden eller fremtiden.

Læs mere: At hjælpe andre i sorg

  

At gennemleve sorg

Ved at skabe et alter eller et helligt sted, kan du skabe et fokuspunkt for din sorg og nogle grænser mellem dig og dit tab - uden at blive adskilt fra sorgen.

Læs mere: At gennemleve sorg

Søg


 

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.