huller i tænderne

Sunde tænder er vigtigt for evnen til at tygge og spise, og dermed nyde den mad man spiser. Det er også vigtigt for et godt velbefindende, for resten af din sundhed og for selvtilliden.

I denne artikel får du 12 ting du kan gøre, 5 ting du bør undgå, samt den videnskabelige baggrund for disse råd til sundere tænder.
Dårlig ånde, huller i tænderne, ømme gummer, rødt, hævet tandkød og tandkødsbetændelse er alt sammen noget der bør tages alvorligt.
Du kan selv gøre meget, for at skabe sundere og stærkere tænder, for at forebygge huller, udrense betændelsestilstande og endda genopbygge emaljen.
De to enkle metoder til at få en sund mund, med sunde tænder er beskrevet i disse to artikler:

12 råd til stærkere tændere og sundere tandkød

  1. Rå, økologiske, friske grøntsager er det vigtigste i kosten. Frugt ligger på en tæt andenplads.
  2. Rå hvidløg, tilsæt det eventuelt til din aftensmad, så det bliver lettere at spise.
  3. Hvis du drikker meget juice, som er godt, især hvis du selv laver det på en juicepresser, så drik det med sugerør. På den måde får den syreholdige juice minimal kontakt med dine tænder. Skyl munden med vand, eller drik et glas vand efterfølgende, for at nedsætte mundens syreniveau. At spise et stykke ost, kan også neutralisere syredannelsen i munden. Undgå at børste tænder lige efter du har spist eller drukket syreholdige ting, da det vil slide emaljen. Vent minimum 30 minutter.
  4. Drik minimum 1½ liter vand dagligt. Vand hjælper til at holde en god phværdi, til at skylle affaldsstoffer ud af kroppen og i det hele taget til at få kroppen til at fungere optimalt.
  5. C-vitamin. C-vitamin er en antioxidant, og antioxidanter har vist sig at fremme væksten af bindevæv og knogle regeneration.
  6. D-vitamin. D-vitamin har anti-flammatoriske egenskaber, og virker helbredende på hævede gummer. Vitamin D forebygger også huller og styrker emaljen i tænderne.
  7. A-vitamin. Styrker tænder og tandkød. Rene vegetarer kan have svært ved at få dækket deres behov gennem kosten. Ved nedsat leverfunktion og lever-stress, har man også brug for ekstra a-vitamin.
  8. E-vitamin. Er lige som c-vitamin en antioxidant.
  9. K2-vitamin. D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og K2-vitamins rolle er at sørge for, at calcium ender på det rigtige sted. Det er i knogler og tænder, ikke i arterier eller nyrer, hvor det kan forårsager skade. Forskning viser, at K2-vitamin og D-vitamin sammen resulterer i en langt større reduktion af huller i tænderne, end de enkelte vitaminer alene.
  10. Q10 har en stærk antioxidant effekt og forbedrer iltforsyningen til vævene i tandkødet.
  11. Echinacea har anti-flammatoriske og antibiotiske egenskaber.
  12. Ost, især cheddarost. Når man spiser ost falder pH-niveauet i munden. Et lavere pH-niveaue hjælper mod plak, beskytter tandemaljen og erosion af tænder.

5 ting du bør undgå

  1. Sukker og produkter der indeholder sukker. Sukker udvasker mineraler og vitaminer fra dine tænder og tandkød, og danner en syre der nedbryder emaljen. Det kan være svært at undvære sukker, hvis man først er blevet sukkerafhængig. Spis masser af frugt, og brug honning til at søde med i stedet, så vænner kroppen sig til at få sukker på en mere naturlig og sundere måde.
  2. Alle drikke med kulsyre, ikke kun dem med sukker. Kulsyre i sig selv, nedbryder også tænderne.
  3. Korn og kornprodukter. Det vil sige det meste brød. Hvis du ikke kan undvære brød helt, så spis brød der er surdejshævet, og helst fuldkornsbrød.
  4. Rygning. Når man ryger indføres der en stor koncentration af frie radikaler og kulstof i munden, der skader cellerne og nedbryder kroppens ressourcer af vitaminer og mineraler. Tobak nedsætter kroppens evne til at bekæmpe infektioner og forsinkelser helbredelse.
  5. Mellemmåltider og at nippe til diverse drikke i løbet af dagen (vand undtaget). Hver gang du spiser eller drikker noget (andet end vand), vil din munds phværdi ændre sig, og der vil dannes bakterier og /eller syrer, der nedbryder tandemaljen. Hvis du ikke kan undvære din snack, så vælg noget sundt: ost, yoghurt, frugt eller grønt.

Den videnskabelige forskning bag disse råd

Mange tror, at hvis man først får huller i tænderne, kan de ikke genopbygges og heales på naturlig vis, men den eneste løsning er at få en del af tanden boret ud og fyldt med et syntetisk materiale. Her er tre videnskabelige undersøgelser, der viser, at vores tænder kan holde hele livet, uden huller, hvis bare vi får den rigtige næring: 

#1 May Mellanby & C. Lee Pattison

Denne undersøgelse er offentliggjort i 'British Medical Journal', og viser at huller i tænderne kan heales og genopbygges helt naturligt og helt af sig selv, gennem kosten. Undersøgelsen blev udført på 62 børn med huller i tænderne. Børnene blev opdelt i tre forskellige grupper, som fik tre forskelllige typer kost. Gruppe 1 spiste en standard kost der indeholdt hvedemel (rig på fytinsyre). Gruppe 2 fik standard kost og et supplement af D-vitamin og gruppe 3 spiste en hvede-fri kost og D-vitamin.

Resultatet var, at gruppe 1, som havde en kost med meget hvede og phytinsyre fik flere huller. Gruppe 2 havde fået en væsentlig forbedring og naturlig genopbygning af tænderne, hvor der før var huller. Gruppe 3, der fulgte en hvede-fri diæt og tog D-vitamin havde opnået de største forbedringer, hvor næsten alle huller var healet op af sig selv.

huller i tænderne

#2 Weston A. Price

Weston A. Price er nok den der har lavet den grundigste forskning i hvordan man kunne undgå huller i tænderne. Han var en fremtrædende tandlæge, leder af forskningsafdelingen på National Dental Association og forfatter til ’Nutrition and Physical Degeneration’. Bogen findes i to udgaver, linket fører til den udgave med 21 kapitler - der findes en anden udgave med 28 kapitler, og den har endnu mere information om hvad man selv kan gøre i praksis, for at få en bedre kost, der giver stærkere tænder. Bogen er så grundig, at den mange steder omtales som det 20. århundredes bedste bog om sund ernæring.

Dr. Weston A. Price besluttede sig for, at han ville opdage en kur mod huller i tænderne. Han studerede derfor grupper af mennesker fra forskellige dele af verden. Hans feltstudier fandt sted i mange områder med indfødte (hvor man ikke havde tandbørster og tandtråd) og de opdagelser han gjorde i disse lande er forbløffende. Hans konklusion er:

Alle befolkningsgrupper, der havde en kost med rigeligt af mineraler især fosfor, og en rigelig forsyning af fedtopløselige vitaminer, havde 100% immunitet over for caries.

Dr. Price fastslog, at huller i tænderne var et resultat af mangel på næringsstoffer i den moderne kost og at moderne kost ikke engang opfylder minimumsstandarderne for kroppens behov for næringsstoffer.

#3 Ramiel Nagel

En tredje forsker og forfatter, der også er tandlæge, er Ramiel Nagel. Han har skrevet bogen 'Cure Tooth Decay'. Han undgår også videst muligt at lave fyldninger, og forsøger i stedet at få sine patienter til at følge rådene i hans bog, og på den måde naturligt heale begyndende huller tilbage til sunde, hele tænder.

Han mener også at man kan forebygge og helbrede huller i tænderne med næringsrige fødevarer.

Bogen er baseret på det banebrydende ernæringsprogram af tandlægen Weston Price. Dr. Price's program viste sig at være 90-95% effektivt i forhold til at genopbygge emalje og tænder hvor der før havde været huller, alene gennem forbedringer i kosten. Måden der beskrives til at heale huller i tænderne i denne bog, er resultatet af fem års forskning og forsøg, der startede som en fars ønske om at helbrede sin datters hastigt tiltagende huller i tænderne.

Kilder

Tandlæger bruger boret alt for ofte 
How to Reverse Cavities Naturally & Heal Tooth Decay 
Heal gum disease in a week or less 
How to Treat Gum Infection (Gingivitis) Naturally 
Periodontal Disease, Gum Disease – What you need to know


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder