Pandechakraet og mesterkirtlen
Type af center: Bevidsthedscenter med mental bevidsthed
Biologisk forbindelse: Hypofyse, hjernebark og den visuelle kortex
Funktion: Mental bevidsthed, tanker, svar, meninger, begreber, teorier, indsigter og ideer. At kategorisere, analysere og efterforske livet
Pandechakraet er et bevidsthedscenter med mental bevidsthed og det kaldes også det tredje øje eller ajna. Dets funktion er at undersøge og at forstå. Det er godt til at behandle informationer med og til at fortælle historier.
Fra kronechakraet kommer der et pres til pandechakraet der siger: ”Find ud af det ud, find ud af det, find ud af det”. I pandechakraet bliver presset fra kronechakraet bearbejdet og transformeret til brugbar forståelse og information, der kan undersøges og viderekommunikeres. Man kan også kalde pandechakraet for en fortolker.
Pandechakraet arbejder konstant med at bearbejde fortiden og med at forsøge at forholde sig til nuet og forberede sig på fremtiden. Den mentale bevidsthed kan fange os i tanker der går endeløst i ring, fordi de mentale hjul aldrig holder op med at snurre.
Med bevidsthed kommer også frygt, og frygten i pandechakraet bliver udtrykt som bekymringer og nervøsitet over ikke at vide noget, eller frygten for at blive misforstået. Begge former for frygt er sunde når de ansporer os til bedre at forstå vores ideer, eller til at forklare dem mere tydeligt. Når kommunikationen fejler, kommer bekymringen op til overfladen. Måden vi tackler denne bekymring på, vil enten føre til at vi får mere bevidsthed og udvikler os til noget bedre - eller det vil føre til endnu mere bekymring.
En af vores vigtigste opgaver som menneske, er at opmuntre og styrke hinanden, at berige hinanden, at udtrykke og dele vores oplevelser og erfaringer med at være menneske, at udvikle os, at bevare vores historie til fremtidens generationer, og at udforske og fordybe os i livets muligheder.
Styrken ved mental bevidsthed ligger ikke i at tage beslutninger – i stedet ligger styrken i vores evne til at dele vores unikke perspektiv, på det rette tidspunkt og det rette sted.
Mesterkirtlen
Pandechakraet er forbundet til hypofysen, som er placeret i et lille knoglehulrum i midten af hjernen. Østlige kulturer kalder dette center for ‘Det tredje øje’. Dette center fortolker information, for at få dig til at ‘se’ noget, som du har brug for at lære eller forstå.
Hypofysen kaldes også for ‘Mester kirtlen’, fordi den gennem hormoner påvirker alle de andre endokrine kirtler (for eksempel pinealkirtlen). Hypofysen står også for koordinering af kroppens to store styrende mekanismer; det endokrine system og nervesystemet.
Ligesom hypofysen er en ‘mester kirtel’ i forhold til kroppens systemer, spiller pandecentret en central rolle i forhold til de andre chakraer, som et centralt knudepunkt. Fordi hypofysen er forbundet til resten af kroppen, kan sindet udtrykke egenskaberne fra de andre chakraer. Sindet kan virke følelsesmæssigt, intuitivt, viljestærkt, eller som et udtryk for vores identitet. Vi oplever i høj grad vores krop og samspillet mellem vores krop og resten af verden, gennem vores ‘indre øje’ i pandechakraet.
Hvis du vil vide om dit pandechakra er åbent eller lukket, og hvad det betyder for dig, kan du bestille en personlig Human Design analyse her.
Har du læst de andre artikler i chakraserien:
![]() |
Kronechakraet og din kosmiske dørvogterGennem kronechakraet modtager vi information og inspiration fra det kosmiske bevidsthedsfelt. Det danner et pres i kronechakraet, der presser på for at vi skal søge efter mening i livet. Det presser på for at skabe klarhed og indsigt – i alt fra de helt små hverdagsspørgsmål, til de helt store eksistentielle spørgsmål. |
![]() |
Pandechakraet og mesterkirtlenPandechakraet arbejder konstant med at bearbejde fortiden og med at forsøge at forholde sig til nuet og forberede sig på fremtiden. Den mentale bevidsthed kan fange os i tanker der går endeløst i ring, fordi de mentale hjul aldrig holder op med at snurre. |
![]() |
Halschakraet - udtryk din indre sandhedHalschakraet er centrum for forandring og forvandling, og det regulerer også, hvor synlige vi er i verden, og hvilken form for opmærksomhed vi får. Lyd og bevægelse, er begge centrale kendetegn for halschakraet, og begge dele gør dig bemærket (på den gode eller den dårlige måde). |
![]() |
Er dine chakraer åbne eller lukkede?Et åbent center kan være en vidunderlig kilde til visdom og empati, mens de lukkede centre giver dig fasthed og pålidelighed.
|