Er dine chakraer åbne eller lukkede?

I Human Design taler man om at chakraer kan være åbne eller lukkede. Langt de fleste mennesker har en kombination af lukkede og åbne chakraer. En lille del (under 1%) har et diagram der udelukkende indeholder åbne chakraer. Disse mennesker er den type der kaldes for Reflektorer, og de er i sandhed særligt sensitive.

 

Oprah Winfrey

Oprah Winfrey, født 29. januar, 1954, kl. 4:30

Et vigtigt aspekt i Oprah's Human Design diagram er hendes åbne halschakra (den hvide firkant under den grønne trekant). Gennem det har hun evnen til at kommunikere på mange forskellige måder, som afspejler hendes aktuelle publikum. Oprah kan "tale på andres vegne", det vil sige virkelig formulere hvad andre mener og hvordan andre har det. Hendes spørgsmål til gæsterne i hendes shows afspejler "vores" spørgsmål, eller det vi er glade for at hun spurgte om, fordi vi lærer så meget af det. Dette kommer fra Oprah's evne til virkelig at kunne forbinde sig med sit publikum. 

Lukkede chakraer

Lukkede chakraer fortæller om sider af dig som er unikke og genkendelige.

Et lukket chakra kan sammenlignes med en sendemast, der konstant sender energier ud i verden, og ud til andre mennesker – energier som andre mennesker opfanger. Det er egenskaber der påvirker andre mennesker, uanset om du og de andre er bevidste om det eller ej. Står du i en kø i supermarkedet, vil de andre mennesker i køen blive påvirket af de energier, som kommer fra dine lukkede chakraer. 

 

Kort sagt kan man sige at lukkede chakraer:

  • indeholder egenskaber som du kan stole på, til at guide dig gennem livet
  • repræsenterer de egenskaber du er født med, og de ændres ikke - de repræsenterer ‘hvem du er’
  • står for egenskaber, som andre mennesker forbinder dig med

De lukkede chakraer i et Human Design diagram, er farvet røde, gule, grønne eller brune.

Åbne chakraer

Et åbent chakra kan sammenlignes med en antenne, der modtager energier fra verden og fra andre mennesker. De åbne chakraer er de områder som vi har størst mulighed for at modtage og opsuge energier fra andre menneskers auraer, og ind i vores egen. De åbne chakraer er mere sårbare for ydre påvirkninger og det gør dem til værdifulde læringscentre. I livets skole er de åbne chakraer vores største kilde til undervisning og for visdom.


Da energien i åbne chakraer påvirkes af ydre omstændigheder, er den afhængig af hvor du er og hvem du er sammen med. De åbne chakraer gør dig mindre fast - men mere empatisk, påvirkelig, fleksibel og inkonsekvent.

Gennem de åbne chakraer kan du lære:

  • At skelne mellem hvad der er dig og hvad der er andre
  • At give slip på det, du måske har troet er dig, men som i virkeligheden ikke er dig
  • At tillade de åbne chakraer at give dig alle mulige former for information og muligheder, som du kan reflektere over, i stedet for at opfatte denne information som dine egne sandheder, som du skal leve efter – og som driver dig i alle mulige forskellige retninger på en gang.

De åbne chakraer i et Human Design diagram, er altid farvet hvide.

 

Når du kender dine åbne chakraer, ved du præcist på hvilke områder du er åben og sårbar over for indflydelse fra andre, hvordan indflydelsen påvirker dig, og hvordan du tackler påvirkningen mest konstruktivt. Når du lærer at arbejde med energien i de åbne chakraer, i stedet for mod, vil du opleve at de er kilder der gør dit liv meget mere overraskende og eventyrligt. 

Vil du vide hvilke af dine chakraer der er åbne og hvilke der er lukkede? Snup en gratis Human Design analyse i shoppen.

 

 


Har du læst de andre artikler i chakraserien:

kronechakra lille

Kronechakraet og din kosmiske dørvogter

Gennem kronechakraet modtager vi information og inspiration fra det kosmiske bevidsthedsfelt. Det danner et pres i kronechakraet, der presser på for at vi skal søge efter mening i livet. Det presser på for at skabe klarhed og indsigt – i alt fra de helt små hverdagsspørgsmål, til de helt store eksistentielle spørgsmål.

Læs Kronechakraet og din kosmiske dørvogter

pandechakra lille

Pandechakraet og mesterkirtlen

Pandechakraet arbejder konstant med at bearbejde fortiden og med at forsøge at forholde sig til nuet og forberede sig på fremtiden. Den mentale bevidsthed kan fange os i tanker der går endeløst i ring, fordi de mentale hjul aldrig holder op med at snurre.

Læs Pandechakraet og mesterkirtlen

halschakra lille

Halschakraet - udtryk din indre sandhed

Halschakraet er centrum for forandring og forvandling, og det regulerer også, hvor synlige vi er i verden, og hvilken form for opmærksomhed vi får. Lyd og bevægelse, er begge centrale kendetegn for halschakraet, og begge dele gør dig bemærket (på den gode eller den dårlige måde).

Læs Halschakraet - udtryk din indre sandhed

Er dine chakraer åbne eller lukkede?

Et åbent center kan være en vidunderlig kilde til visdom og empati, mens de lukkede centre giver dig fasthed og pålidelighed.
Læs Er dine chakraer åbne eller lukkede?

hjertechakra lille

Hjertechakraet - grundlaget for selvværd og selvtillid

I hjertechakraet ligger grundlaget for selvværd og selvtillid. Når vi føler selvværd, kan vi bevæge os gennem verden med selvtillid, og en følelse af at være et værdsat, og værdifuldt medlem af samfundet – og til gengæld modtage materiel og personlig støtte.

Læs Hjertechakraet - grundlaget for selvværd og selvtillid

Identitetschakraet - forbindelse til sjælen

Identitetschakraet virker som et kompas, som viser os hvem vi er, hvor vi er og hvad vi bliver guidet til. Det har at gøre med grænser, og afgør hvad der er relevant og passende og hvad der ikke er. Det er et center, der giver forbindelse til sjælen.

Læs Identitetschakraet - forbindelse til sjælen

Solar plexus chakraet - følelser er vigtige pejlemærker

I vores kultur forbinder vi ofte bevidsthed med tanker og med hovedet. I Human Design er solar plexus et vigtigt bevidsthedscenter. Vores følelser er vigtige pejlemærker og vores følelser fortæller om vores liv er godt som det er, eller om der er noget der skal forandres.

Læs Solar plexus chakraet - følelser er vigtige pejlemærker

Menneskehedens udvikling fra frygt mod kærlighed

Efterhånden som vores solar plexus udvikler sig, vil det blive vores nye kilde til intuition. Det betyder, at vi er på vej væk fra at blive drevet af frygt, til at være drevet af, hvad der føles godt og rigtigt. I den nye tid vi kommer ind i, vil det ikke længere være acceptabelt at mennesker sulter, at der er krig, eller at der er lidelse generelt.

Læs Menneskehedens udvikling fra frygt mod kærlighed

 KontaktNyhedsbrev | Facebook
© Copyright 2001-2018 www.annettaagot.dk. All Rights Reserved

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.