flower Annett Aagot - Healing, coaching og regression

5 Forhindringer på den spirituelle vej

lotus

Der er flere og flere der får interesse for den alternative og den spirituelle verden, og som får lyst til at arbejde med spirituel udvikling. Det starter måske med at man læser en bog eller tager et kursus, og det i sig selv, kan åbne for en hel ny verden af indsigter.

 

Men de helt store forandringer kommer ved daglig vedholdende udøvelse af en eller flere spirituelle praksisser (læs evt 7 effektive metoder der styrker din spirituelle bevidsthed) - og det kan være en udfordring for de fleste at blive ved med at gøre noget hver dag - også selv om det er noget nemt, der måske kun tager 10 minutter. Men overvinder vi os selv, fører den daglige spirituelle praksis store positive forandringer med sig.

Hvis vi stopper, kan vi selvfølgelig altid starte op igen, men vi ville være nået meget længere ad den spirituelle vej, hvis vi ikke var stoppet i første omgang.

 

Nu er et bedre tidspunkt end nogensinde, til at begynde på den spirituelle vej. Der har nok aldrig været så meget viden tilgængelig om emnet som nu, både som bøger, kurser, artikler, film, rejser og lignende og samtidig er det noget som ligger i tiden, universet hjælper os meget på vej, hvis vi selv er villige til at investere en indsats. Uanset om vi kalder det Vandmandens tidsalder, en ny start på Mayakalenderen eller noget helt tredje, så sker der i øjeblikket et stort kollektiv løft af vores alle sammens bevidsthed.

 

Jeg vil gerne dele fem ting, der kan distrahere os fra den spirituelle vej, så du ved, hvad du skal være opmærksom på og hvad der kan få dig til at falde fra.

# 1. Træthed, dovenskab og selvtilfredshed

trætDisse tre egenskaber kan standse vores fremskridt ved at få os til at stoppe op, slappe af og tænke mere over vores ego-drevne selv end vores spirituelle vej eller de mennesker, som vi ønsker at hjælpe.

Hvis vi giver efter for træthed, kan det fjerne vores inspiration og ende som en af dem, der lever af fast food og sidder i sofaen og ser tv, og ikke laver ret meget andet.

 

Dovenskab er forbundet med træthed, fordi den får os til at være uproduktive i lange perioder.

Selvtilfredshed er prikken over i’et, den luller os ind i en forestilling om at alt er ok som det er, og at der ikke er grund til at bekymre sig. Det medfører at vi ikke længere stræber efter forbedringer og forandringer, og ikke får gjort noget. Selvtilfredshed kan føre til lange perioder med skødesløs dovenskab.

 

Hvis vi er bevidste om denne fælde, kan vi være opmærksomme og forsøge at bekæmpe træthed, så snart den begynder at påvirke os, så vi kan overkomme disse tre fælder og fortsætte med vores indre arbejde.

# 2. Vanskeligheder

forhindringVi kan starte på en spirituel praksis (meditation, bøn, yoga osv), med stor entusiasme, men efter et stykke tid falder begejstringen, og vi kan nemt overbevise os selv om, at det at blive ved, med at gøre det hver dag, simpelthen er alt for hårdt.

Det er lidt som at gennemgå Kærlighedens 5 faser, først er vi begejstrede, senere kommer udfordringerne.

 

Stort set en hver spirituel kilde fortæller, at der ikke er grænser for hvad vi kan, hvis vi har kærlighed i vores hjerter, og hvis vi kan være vedholdende i tider med vanskeligheder. 

Det eneste tidspunkt hvor noget mislykkes for os, er når vi giver op. Ingen af os er fiaskoer, medmindre vi giver op.

 

Til gengæld kan det virke overraskende, når man finder ud af hvor meget man kan opnå, hvis man holder sig i gang, og før man ved af det, vil man være på et højere bevidsthedsniveau og alle omkring os vil kunne mærke det, fordi vores udstråling vil blive mere tydelig.

# 3. Glemmer kærligheden

kærlighedEfter min mening kan vi ikke have sand spiritualitet uden kærlighed, og kærlighed gør det nemmere at holde ud i hårde tider.

Her mener jeg ikke en kærlighed der er rettet mod en bestemt person, men kærlighed som en grundlæggende stemning i mennesket, så man betragter alt med kærlige øjne.

Denne kærlighed giver os inspiration til at holde ud, når vores vanskeligheder og spændinger hober sig op, og vi føler at vi ikke er oplyste eller inspirerede. At miste kontakten til kærlighed, er at miste kontakten til den største inspirerende, kreative og spirituelle kilde der findes. Den spirituelle rejse er meget nemmere og meget mere værdifuld, når vi har kærlighed, og uden kærlighed, kan livet virke tomt og hult – og ikke på en god måde.

 

Masser af spirituelle lærere tilskynder tomhed, men kærligheden tilbyder en unik form for tomhed, hvor sindet er tomt (som det er beregnet til at være), men hjertet er fuldt af inspiration, kreativitet, vilje og evne til at tackle vores mest vanskelige udfordringer.

Vi vil stadig have et klart, åbent og tomt sind, men vi vil også være sporet ind på den kreative kraft, der er ansvarlig for vores eksistens, vores planets eksistens, og efter min mening, alt, hvad vi skaber. Det hele kommer af kærlighed, og vi vil forstå dette, når vi har gjort det mest basale indre arbejde, der giver os adgang til højere dimensioner, hvor alt er klarere og mere fantastisk.

# 4. Forstyrrelser fra vores mainstream kultur

mainstreamForestil dig at det er fredag aften og du føler dig inspireret til at meditere, skrive en spirituelt inspireret artikel eller komponere noget spirituelt inspireret musik. Måske siger din bedre halvdel, at han /hun gerne vil tilbringe noget tid sammen med dig, og i stedet for dine tidligere planer, beslutter du dig for at se en film eller et tv-show, som I begge kan lide.

 

Jeg siger ikke, at det at tilbringe tid sammen med vores kære vil tage os væk fra den spirituelle sti, men vær opmærksom på, hvordan du føler dig, når du er færdig med at se disse film eller tv-shows. Afhængigt af hvad du har set, kan du bagefter føle dig for træt eller uinspireret til at gøre noget som helst, der har at gøre med spiritualitet.

Tv er nok noget af det der mest effektivt sænker den spirituelle energi og bevidsthed.

 

Alle disse påvirkninger fra TV kan få dig ind i en negativ spiral, der får dig til at se flere tv-shows, film og serier, og det kan så blive endnu mere vanskeligt at finde inspiration igen.

Tv og film er fyldt til randen med negativ, brutal og begærlig programmering, og de har en større effekt på vores sind og vores underbevidsthed, end vi er klar over. Hvis denne type programmering tager fat i vores underbevidsthed, kan det få os til at ønske os mere og mere af det, for at tilfredsstille den underbevidste trang som det har skabt.

 

Andre ting der sænker vores spirituelle bevidsthed er internettet - medmindre vi er meget selektive med hvilke sider vi besøger - samt nyhederne, politik, facebook, smartphone, og langt den største del af den underholdning der findes.

 

Nogen vil måske undgå disse ting helt, og det er grunden til at så mange spirituelt søgende mennesker og organisationer har trukket sig tilbage fra indflydelsen fra det vestlige samfund. Dens indflydelse kan afholde os fra at gøre værdifulde fremskridt. I stedet, kan vi måske finde en sundere måde at tilbringe tid sammen med vores kære, læse bøger, være i naturen, eller gøre noget helt fjerde, som vi ved er sundt og gavnligt for os.

# 5. Ensomhed (dvs. fravær af mennesker til at dele vores spiritualitet med)

ensomAt være spirituelt søgende kan ofte være ensomt, fordi nogle af os er de eneste i vores område, der er åbne over for spiritualitet eller de forskellige begreber, der følger med. Afhængigt af hvor vi bor, og hvilket job vi har, kan der være flere, færre eller ingen 'bevidste' spirituelt søgende mennesker omkring os.

Det er en stor støtte, at omgås andre spirituelt søgende mennesker, som man kan dele sine tanker med, og tale med om den måde man tænker om livet.

 

Er man alene med disse tanker, kan det afskrække os fra at gøre fremskridt, fordi der altid vil være masser af mennesker omkring os, der vil tale om trivielle ting hele dagen lang. Det føles aldrig godt for en spirituelt søgende at deltage i verdslige diskussioner, fordi de er begyndt at fokusere på universets hemmeligheder og det bliver hurtigt deres eneste interesse.

Kan du forestille dig at have en masse tanker og følelser om oplysning, bøn, meditation osv som fylder dig helt, men det eneste dem omkring dig ønsker at tale om, er X-factor eller at noget er helt galt med de politiske partier?

 

Det kan være vanskeligt, og hvis vi overgiver os selv til for meget af den ikke spirituelle indflydelse, kan det langsomt tage fat i vores underbevidsthed. Før vi ved af det, er vores sind endnu en gang fyldt med alle de trivielle ting, som vi ønskede at komme væk fra, og vi er nødt til at starte forfra med processen med personlig frigørelse.

Konklusion

Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhindringer, hvis vi ønsker at løfte vores bevidsthed. Stien vil blive lettere, når vi lærer at undgå de ting, der afholder os fra at gøre fremskridt og fokuserer på de ting, der hjælper vores fremskridt. Så længe vi er dedikeret til processen og vores hensigt er ægte, vil vi være i stand til, at komme forbi disse forhindringer.

 

Når vi når et vist niveau af fremskridt, vil vi lære at undgå dem og de vil ikke længere hindre os. Selv dem, vi ikke kan holde os væk fra, vil holde op med at påvirke os, med samme styrke, som de engang gjorde.

Kilde og inspiration:

5 Obstacles on the Spiritual Path

 

 
 

Måske vil du også finde disse artikler interessante:

 

Sjælskontakt i hverdagen

Jo mere du husker, sanser og forbinder dig med din sjæl, des mere vil dens vibration manifestere sig ned igennem dit jeg og din krop i dine daglige gøremål.

10 ting intuitive mennesker gør anderledes

Vores intuition er der altid, uanset om vi er bevidste om den eller ej. Men kan vi høre den indre stemme? Er vi opmærksomme? Eller lever vi et liv, der spærrer vejen til vores intuition? Hvis du vil styrke din intuition, kan du gøre disse ting mere bevidst i dit liv.

Læs mere 10 ting intuitive mennesker gør anderledes

Der sker noget ekstraordinært i verden

De fleste af os har ikke helt indset, at der sker noget ekstraordinært. I denne artikel vil jeg beskrive 8 tegn på den forandring der sker i verden nu.

Læs Der sker noget ekstraordinært i verden

 

6 forskelle mellem religion og spiritualitet

At fortælle folk at du er spirituel - men ikke religiøs - kan blive mødt med forvirring. Og hvis du selv føler du mangler ord, til at forklare forskellen tydeligt, er du ikke ene om den følelse. Her en liste over 6 ting jeg mener adskiller spiritualitet fra religion.

Læs 6 forskelle mellem religion og spiritualitet

 

Sådan genkender du en autentisk spirituel lærer

Der er rigtig mange mennesker der tilbyder spirituel og alternativ undervisning og /eller behandling - men kvaliteten er blandet, og det kan være svært at vurdere, hvad der er godt. Her er 14 spørgsmål du kan tænke over, for at blive mere afklaret omkring hvilke kriterier du lægger vægt på, i forhold til god kvalitet.

Læs Sådan genkender du en autentisk spirituel lærer

 fantasy lille

Test dine clairvoyante evner

I øvelserne kan du teste dig selv for tre ud af de fire klassiske ESP-evner. Der er syv simple øvelser. I en øvelse kan du prøve, om du ved tankens kraft kan få computeren til at vise et billede, hver gang den vender et kort.

Læs mere: Test dine clairvoyante evner

 

Styrk din intuition i dagligdagen

Ønsker du en bedre kontakt til dine intuitive evner? Her er en række forslag, til hvordan du kan styrke din intuition i dagligdagen.

Læs mere: Styrk din intuition i dagligdagen

 

5 film om spirituelle evner

Her er fem film jeg anbefaler. Her er både uhygge, humor og drama - men alle 5 film handler om mennesker med spirituelle evner.

Læs mere 5 film om spirituelle evner

Tanker og følelser påvirker den fysiske verden

Denne artikel beskriver 8 videnskabelige forsøg, der viser hvordan tanker, følelser og bevidsthed, påvirker vores fysiske, materielle verden.

Læs Tanker og følelser påvirker den fysiske verden

 

5 Forhindringer på den spirituelle vej

I dag har vi fantastiske muligheder for at udvikle os spirituelt - men samtidig er der mange ting der virker distraherende, og som kan lokke os væk fra den spirituelle sti, hvis vi ikke er opmærksomme på dem.

Læs 5 Forhindringer på den spirituelle vej

 

3 faser i udviklingen af den menneskelige ånd

Udviklingen af den menneskelige ånd begynder med egoet eller "mig" og ender i det frie rum af bevidsthed.

Læs 3 faser i udviklingen af den menneskelige ånd

 

7 effektive metoder der styrker din spirituelle bevidsthed

De store religioner har nogle effektive og gennemprøvede spirituelle redskaber tilfælles, og i dag bliver de underbygget af videnskaben, i at de virker.

Læs 7 effektive metoder derstyrker din spirituelle bevidsthed

12 måder til at få adgang til alternative virkeligheder

Hele vores liv er et kapløb, hvor vi jager efter vores ønsker og uopfyldte drømme. De dybere dimensioner er altid til stede i vores liv, men vi mister kontakten med dem på grund af vores manglende årvågenhed.

Læs 12 måder til at få adgang til alternative virkeligheder

 

Ryd op med Feng Shui

Det er vigtigt at have et hjem som du føler dig godt tilpas i. Har du nemt ved at finde dine ting? Ved du hvad du har, hvor mange og hvor det er? Kan du slappe af i dit hjem? Er dit hjem en tryghedsbase, der giver dig ro og lader din energi op?

Læs mere: Ryd op med Feng Shui

 

Klare drømme - kan du styre hvad der sker i dine drømme?

Når du klardrømmer er du bevidst om at du drømmer, og du kan styre hvad du gør i dine drømme. Du kan for eksempel kommunikere med din sjæl, finde løsninger på problemer eller heale dig selv.

Læs mere Klare drømme - kan du styre hvad der sker i dine drømme?

Søg


 

Denne hjemmeside bruger cookies til at få hjemmesiden til at fungere, til at huske dine indstillinger og til statistik. Her kan du læse mere om cookies..

  Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.